Skolehjem

Indkvartering under skoleophold

Hvis du kan dokumentere, at du har mindst 5 kvarters transporttid med offentligt transportmiddel fra din bopæl til din erhvervsuddannelse, er du berettiget til at bo på skolehjem, mens du tager din erhvervsuddannelse hos AMU Nordjylland. Derudover skal AMU Nordjylland være den nærmeste skole, hvor du kan tage den ønskede uddannelse eller det ønskede speciale.

Pris for indkvartering

  • For dig, som er fyldt 18 år, er prisen for indkvartering på skolehjemmet kr. 523,00 pr. uge. Har du en uddannelsesaftale, sendes regningen til din arbejdsgiver. Har du ikke en uddannelsesaftale, sendes regningen til dig.
  • Er du under 18 år, er opholdet gratis uanset om du har en uddannelsesaftale eller ej.
  • Er du elev, og har du børn under 18 år? Så kan du blive bevilget friplads, hvis du kan fremvise navne- og dåbsattest.

Uddannelsens placering

Tager du din uddannelse på Sofievej i Aalborg, henvises du til skolehjemmet på Tech College på adressen:

Skolehjemmet
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg

Tlf.: 7250 5380, E-mail: skolehjemmet@tcaa.dk

Tager du din uddannelse på Sandmoseskolen, benyttes skolehjemmet på Sandmosen med adressen:

AMU Nordjylland Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst