(I henhold til lov om undervisningsmiljø, lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 311 af 4. april 2017).

Det er – som det fremgår af skolens studie- og ordensregler - en forudsætning for al undervisning, at den foregår i et trygt miljø, hvor en god omgangsform og -tone sikrer, at ingen, hverken elever eller ansatte, krænkes, fysisk eller verbalt.

Som uddannelsesinstitution er vi opmærksomme på hver enkelt elevs trivsel og udbytte, og vi anser det for betydningsfuldt, at alle elever føler et tilhørsforhold til skolen, uddannelsen og faget og at eleven opfatter sig som del af et fællesskab.

Derfor har iværksat tiltag, der sikrer samtaler om klassen og om hver enkelt elev. Vi har, med den hensigt at etablere et tættere samarbejde mellem studievejledere, kontaktlærere og ledelse, bl.a. indført såkaldte ”elevgennemgang (1, 2 og 3)” mellem de lærere, der omgås hver enkelt hold, så ingen elever overlades til sig selv. Fastholdelsespolitikken beskriver ligeledes hvorledes ”bekymringssamtaler” gennemføres bl.a. hvis der konstateres social isolation (som kunne være tegn på mobning). Hvis der gennem bekymringssamtaler afdækkes mistanke om mobning har læreren pligt til at skride til handling jf. ”handleplan for håndtering af mobning” (se senere afsnit).

Et svagt fællesskab kan medføre mobning. AMU Nordjylland definerer mobning som Dansk Center for Undervisningsmiljø gør det: 

Mobning er et gruppefænomen.

Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.

Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer mens andre ikke anerkendes, og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.

Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.

Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab. (DCUM 2017)

Mobning også kan foregå digitalt via sociale medier:

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. (Ministeriet for B, U og L, 2016)

Ansatte på AMU Nordjylland er forpligtet til at reagere, hvis en elev mistrives på skolen – mobning eller ej. Bliver en lærer vidne til mobning, eller får kendskab til, at mobning foregår, skal læreren følge op og orientere det relevante lærerteam og egen uddannelseschef.

Elever har samme pligt til at medvirke til at stoppe mobning, til at ’sige fra’ og undgå at blive medløber - og i det hele taget medvirke til, at mobning ikke spredes.

Elever, der er udsat for mobning, bør hurtigst muligt inddrage en lærer, studievejleder eller den leder, der er tilknyttet uddannelsen. Hvis der er tale om digital mobning, kan det være forholdsvist nemt at dokumentere. 

Tiltag iværksættes efter konkret vurdering og i forhold til sagens alvor. Både den eller de, der har taget initiativ til mobning og eventuelle medløbere, vil blive mødt med sanktioner.

1. Elever, der henvender sig vedr. mobning kan forvente, at skolen reagerer hurtigt og senest 3 skoledage efter henvendelsen søger at skabe oveblik over sagen med henblik på straks at stoppe mobningen og iværksætte midlertidige foranstaltninger: Hvem mobber hvem? Hvordan foregår mobningen? Hvad handler mobningen om? Er der andre vidner til mobningen? Hvordan reagerer andre elever på mobningen?
2. Inden for den efterfølgende uge konfronterer skolens ledelse de involverede – herunder forældre til elever under 18 år.
3. Efter senest 14 dage udarbejdes en skriftlig handleplan, der beskriver beslutninger vedr.:

• Hjælpeforanstaltninger til offeret via studievejledere, elevcoach eller evt. psykolog
• Sanktioner mod mobbere og evt. medløbere
• Tiltag i klassen
• Tiltag i forbindelse med andre sammenhænge, hvor mobbere og offer måtte have berøringsflader

Hvis en elev efter at have rettet henvendelse oplever, at skolen ikke forsøger at løse problemerne på passende vis, har vedkommende ret til at klage og kan i så fald anvende dette klageskema. Heraf fremgår proceduren også.

DCUM, ”Hvornår er det mobning?”, 2017

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, ”Alle for en, aktionsplan”, 2017, http://www.alleforenmodmobning.dk/wp-content/uploads/2016/08/Alle_for_en_-aktionsplan.pdf

/AMU Nordjylland, maj 2019 – EUD-chefen