Om AMU-kurser
Er du ledig, trænger du til et jobskifte eller bare til at blive fagligt klogere? Så dyk ned i vores mange kursus-tilbud og find det, der passer dig. Vi er i tæt dialog med virksomheder, faglige organisationer, samt øvrige kommunale og regionale samarbejdspartnere for at have de helt rigtige kurser på hylderne.
Vores kurser er skræddersyet til at opfylde dit behov. Om du så vil tage skridtet fra ufaglært til faglært, oplæres indenfor nye arbejdsområder eller måske helt skifte branche.
Alsidigt uddannelsesudbud
Individuel Kompetencevurdering (IKV) på AMU Nordjylland
Hos AMU Nordjylland behøver du ikke at få undervisning i det, du allerede kan.
Vi tilbyder en individuel kompetencevurdering (IKV) for at afdække, vurdere og anerkende dine samlede kompetencer i forhold til en uddannelse eller et fagområde, hvis vi sammen kommer frem til at det er formålstjenligt.Formålet med IKV er at anerkende det du allerede kan, så unødig uddannelse undgås, og vi kan tilrettelægge et målrettet og effektivt uddannelsesforløb, der passer til dig og virksomhedernes behov.
Konkret betyder at vi:
- Kortlægger dine erfaringer, uddannelse og kompetencer fra både arbejde, uddannelse og fritidsliv.
- Vurderer kompetencerne op mod målene for den relevante uddannelse eller det relevante fag.
- Dokumenterer resultatet af vurderingen.
- Giver dig vejledning om mulighederne for uddannelse, merit eller afkortede uddannelsesforløb på baggrund af vurderingen og hjælper dig med din tilmelding.
- Sikrer at vurderingen gennemføres objektivt, ensartet og i overensstemmelse med gældende regler.
Vi tilpasser os virksomhedernes behov
Vores uddannelsestilbud er fleksible.
Hvis din virksomhed ønsker det, kan der efter aftale etableres undervisning aften eller weekend. Undervisningen kan også gennemføres ude på arbejdspladsen.
Du har mulighed for at blive indkvarteret under kurset
Kontakt vores kursusadministration
- Hvis du er kursist på Sandmoseskolen v/Brovst, har du mulighed for at overnatte på vores hyggelige skolehjem der.
- Kursister på én af skolens andre adresser tilbydes logi på ét af byens indkvarteringssteder.
Har du mistet dit AMU-bevis?
Vi hjælper dig videre
Du er i AMU-målgruppen, hvis du:
- Er ufaglært. Du arbejder ufaglært og er uden uddannelse.
- Er faglært. Du har en praktisk uddannelse/erhvervsuddannelse.
- Er ledig. (Kan du få kurset gennem din a-kasse, er kurset gratis for dig. Tal med din a-kasse inden du tilmelder dig.)
- Har en videregående uddannelse, som du ikke har brugt de sidste fem år.
- Har en nyere videregående uddannelse (inden for de seneste fem år.) Så kan du godt deltage på AMU-kurser, men til en anden pris.
Tillægspris: 180 kroner pr. dag.
Virksomheder kan søge VEU løntabsgodtgørelse: Kr. 137,47 kroner pr. time = 5686,39 kroner pr. uge,
Tilskud til transport 1,12 kr. pr. kilometer (i 2025)