Toggle navigation

Nordfokus

nordfokus_fra_word

PROJEKTPERIODE

1. januar 2023 – 31. december 2025

PROJEKTPARTNERE

Foreningerne Nordens Forbund (projektholder), Aalborg Handelsskole, AMU Nordjylland, Techcollege, ABL Konsult i Malmö Aktiebolag (Sverige), Halmstads Kommune (Sverige), Malmö Citadellsgymnasium (Sverige) og NAV Agder (Norge). 

PROJEKTBUDGET & FINANSIERING (TILSAGNSGIVER(E)

Budget: 28.000.000 kr.

Finansiering: Interreg ØKS 60%, egenfinansiering 40%

Nordfokus er finansieret af Interreg ØKS-programmet, som støtter grænseoverskridende samarbejde mellem Sverige, Danmark og Norge. Programmet har til formål at fremme innovation, bæredygtig vækst og integration i Øresund-Kattegat-Skagerrak-regionen. Læs mere på: www.interreg-oks.eu.

Som partner i Nordfokus betyder det, at AMU Nordjylland modtager finansiering for at deltage i samarbejdet og udvikle uddannelser, der imødekommer fremtidens arbejdsmarkedsbehov. Resultatet er en mere ensartet og konkurrencedygtig erhvervsuddannelse, der skaber bedre muligheder for både studerende og arbejdsgivere.

PROJEKTMÅL OG MÅLGRUPPE

Det er projektets formål at udvikle en praktikmodel, der gør det simpelt for unge på erhvervsuddannelser at gennemføre praktik / oplæring på tværs af grænserne i Danmark, Norge og Sverige. Det har længe været en bekymring i Danmark, at erhvervsuddannelseselever ikke kan få lærepladser, mens arbejdsgiverne samtidig mangler kvalificeret arbejdskraft. Disse problemer begynder også at melde sig i både Norge og Sverige.

Projektet skal bidrage til at promovere praktik, oplæring og arbejde på tværs af landegrænser i den nordiske region – både i skole- og uddannelsessektoren, hos arbejdsgiverne, i kommunerne og på det nationale plan.

Elever og virksomheder, der deltager i projektet, vil modtage markant praktisk og administrativ støtte i både ansøgnings-, flytnings- og onboardingfasen. Derudover vil elever, der skal i praktik / oplæring, modtage økonomisk støtte via EU's Erasmus+ program og/eller Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Målet er, at 50-100 unge vil gennemføre praktik, samt at 500 nyuddannede vil finde deres første job i et andet nordisk land. 

Projektets primære målgruppe er unge og nyuddannede på erhvervsuddannelser i Danmark, Norge og Sverige. Den sekundære målgruppe er arbejdsgivere i disse lande, der er udfordret i forhold til at finde relevante elever, lærlinge og medarbejdere.

PROJEKTAKTIVITETER

  1. Analyse af muligheder og udfordringer for grænseoverskridende praktik og job.  Udvikling af en nordisk praktikmodel for unge på erhvervsuddannelser.
  2. Modellen kommer til at indeholde koordinering af relevante praktikpladser både i forhold til elever og arbejdsgivere samt individuel praktisk hjælp i forbindelse med flytning til et andet land og opstart på en fremmed arbejdsplads.
  3. Etablering af et nordisk netværk, der skal gøre det til et naturligt valg for elever, nyuddannede og arbejdsgivere at se mod de øvrige nordiske lande, når der søges praktik/job – elever/ansatte.
  4. Udarbejdelse af informationsmateriale til brug ved studiemesser, karriereevents, netværksmøder, konferencer, mv. samt på sociale medier, hjemmesider og andre digitale platforme.
Se www.nordfokus.org for mere information og status på projektet.