Kursusinformation
Kom godt i mål med teltmontageopgaven med vores 5-dages kursus
- Koordinere hele teltmontageopgaven fra start til slut samt at sikre kvaliteten i teltmontering og -indretning i forhold til kunde og kontrakt.
- At afklare kontrakt og aftaler i dialog med kunden, bedømme teltplads, placering og indretning af telte med udgangspunkt i pladsfordelingsplanen samt gældende regler og forskrifter.
- På baggrund af gældende lovgivning lærer du at instruere og igangsætte kolleger, kunder og frivillige ved opstilling og nedtagning af telte samt maskiner.
- At instruere kunden i brug af telt og udstyr, herunder brandslukningsudstyr, flugtveje og nødbelysning.
Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen er rettet mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser
Beskrivelse:
Deltageren kan montere og indrette rammetelte på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med udgangspunkt i godkendte pladsfordelingsplaner. Desuden kan deltagere vedligeholde rammetelte og foretage mindre samt midlertidige reparationer af rammetelte.
Deltageren kan arbejde ergonomisk hensigtsmæssigt og anvende fordelagtige arbejdsgange ved montering og indretning af rammetelte. Endelig kan deltageren bruge sikkerhedsregler inden for brand, el og gas som grundlag for montering og indretning af telte.