Målgruppe: Kurset er et grundkursus. Det retter sig især mod ufaglærte med ingen eller meget lidt kendskab til lodde- og montageteknik, der ønsker eller lige har fået arbejde i produktionen i en elektronikvirksomhed. Kurset kan med fordel kombineres med andre grundkurser inden for elektronikindustri.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus kan deltageren genkende almindeligt forekommende komponenter og har kendskab til deres mærkning, kodning og emballering. På baggrund heraf kan deltageren anvende styklister og placeringstegninger til fremstillig af print og håndtere komponenter og print korrekt, så de sikres mod påvirkning af ESD.
Deltageren har også kendskab til almindeligt manuelt loddeudstyr og vedligeholdelse af dette, samt til manuelle og automatiske Flow og Reflow loddeprocesser og kan på baggrund heraf udføre grundlæggende manuelle montage- og loddeopgaver på print monteret med HMD og SMD komponenter.
Deltageren har desuden kendskab til Workmanship standard IPC A-610 og kan anvende standarden til at foretage egenkontrol af udført arbejde, bl.a. ved brug af simpel mikroskopi.
Endvidere har deltageren kendskab til montage og lodning af stik og kabler og kan udføre simpel boxbuilding.