Toggle navigation

Godt gået! Topnøglesæt og læreplads til Maria, godschauffør-elev

13. september 2021
Maria_Sørensen_godschauffør_nyhed

Maria Sørensen, er 26 år og bor i Øster Hornum. Hun afslutter grundforløbet inden for Transport hos AMU Nordjylland – uden en eneste dags fravær! 👍😀

Maria ser frem til at starte i lære godschauffør hos energiselskabet OK, hvor hun skal køre tankvogn.

Som belønning for indsatsen, har hun af faglærer Allan Søttrup Westergaard i dag fået overrakt et lækkert topnøglesæt fra AMU Nordjylland. - Tillykke og held og lykke med uddannelsens hovedforløb, Maria!

"Nul fravær + læreplads = topnøglesæt" er et initiativ mod fravær, som faglærerne på grundforløbet for Lager og transport har taget.


Drømmer du også om at køre lastbil?
Så vær med, når vi har opstart på uddannelsen mandag d. 25. oktober 2021.
Læs mere om hvordan du bliver godschauffør.
#godschauffør #amunordjylland #erhvervsuddannelse #dindrømditvalg