Toggle navigation

Velkommen til Hugo 😃😃😃

11. januar 2024
Hogo_Casanova_Sloth_korekort7

Yes! AMU Nordjylland vandt kontrakten med Forsvaret om at undervise i stort kørekort.
De næste fire år har vi fornøjelsen af at undervise elever som Hugo Casanova Sloth, konstabelelev ved Aalborg Kaserne (billedet).
Tydeligvis en gensidig fornøjelse, for Hugo er vild med udsigten til at tage stort kørekort. 

Jo større, jo bedre
"Det er sjovt. Du er stor og skal passe på de andre. Hvis man kan li' at køre, kan man også li' at køre lastbil."
Hugo bor i Hou ved Hals og er glad for, at teoriundervisning med mere foregår på Nørresundby Køreteknisk Anlæg.
"Hvis det var i Hobro eller længere væk, ville det være irriterende, for vi skal selv komme frem og tilbage".

Tre anlæg, mange muligheder
AMU Nordjylland har køretekniske anlæg i både Nørresundby, Løgstør og Hobro
Alle tre anlæg er godkendt til storvogne og er i stand til at levere virksomhedstilpassede køretekniske kurser for varebil, lastbil, vogntog og busser.
På anlæggene afholdes blandt andet kurser for Falck, forsvaret og politiet.