Toggle navigation

Vilde Brobyggere godt i gang

11. maj 2023
IMG_5936

”Vi går og bander, når en tegning ikke passer”

Struktørlærling Henrik Damsgård Fabricius (til venstre i billedet) borer en skrue godt fast i forskallingen til en ankerklods, der skal indgå i en skråstagsbro. En stor konkurrence nærmer sig.

Tre hold konkurrerer
Henrik er elev på AMU Nordjyllands hovedforløb for bygningsstruktører og er med på et af de tre hold, der 2. juni har syv timer til at bygge hver deres bro over C.W. Obels kanal.

Blandede hold
Hvert hold har 12 deltagere, der er et godt miks af lærlinge fra AMU Nordjylland plus studerende og lærlinge fra andre uddannelsesinstitutioner i Aalborg. Målet for projekt Verdens Vildeste Brobyggere at er skabe respekt og interesse for faglighed og erhvervsuddannelser. 

Større forståelse
Men Henrik oplever, at det skaber endnu mere: Gensidig faglig respekt.” Vi struktører går nogle gange og bander over at en tegning ikke passer, eller et mål mangler. Men her får vi indblik i det store arbejde, der ligger bag tegningerne. En større forståelse.”