Toggle navigation

Lone er fyret - men glad

3. februar 2022
DSC_1036_Lone_Bay

Efter 35 år som postbud blev Lone Bay for få år siden fyret fra Post Nord. Det er hun på sin vis glad for - selv om fyringen og nedskæringerne dengang var en barsk omgang.
For ellers ville hendes liv ikke have taget den drejning, hun i dag med egne ord er så helt vildt glad for. I stedet fandt hun sig nemlig et job hos Torneløkke Anlægsgartner & Servicefirma ApS i Svendborg.
” På en måde var det godt, at jeg blev fyret. For jeg er bidt af alt, der har med planter at gøre. Det er en stille interesse, der har ulmet i mange år. Og man har altid glade kunder. ”
Med sit firmas velsignelse er hun nu en af 31 nye kursister på AMU Nordjyllands basiskursus for anlægsgartnere.
”Jeg skal bare være klog. Jeg skal suge alt det til mig, jeg kan. Jeg vil vide, hvad og hvorfor noget foregår. Der er ikke noget, der ikke er spændende.”

Blev du nysgerrig på AMU Nordjyllands grønne kurser og erhvervsuddannelser? Læs mere her