Toggle navigation

Fra ufaglært til faglært i en fart - med ”Vejen til varige job gennem kompetenceløft”

18. september 2020
Vejen_til_varige_job_slutgrafik(1)

Et stort fælles regionalt projekt ”Vejen til varige job gennem kompetenceløft” er efter 4 år afsluttet med fantastiske resultater – mere end 600 ufaglærte og faglærte med forældede kompetencer er sikret en erhvervsuddannelse i projektperioden

Fakta

Projektet ’Vejen til varige job gennem kompetenceløft’ er skabt i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og beskæftigelsesorganisationer i Nordjylland. Projektet blev forankret med lokale projektgrupper i Thy-Mors, Vendsyssel, Aalborg og Himmerland. Projektet er støttet af den Europæiske Socialfond via Vækstforum Nordjylland.

Manglen på faglært arbejdskraft er stadig et problem flere steder i Nordjylland, hvor virksomhederne nu frygter, at de ikke kan få udnyttet kommende opsving optimalt, fordi de ikke har adgang til den faglærte arbejdskraft, som der er brug for. Samtidig er der i Nordjylland et overskud af ufaglærte.

En forandring for livet

Projektets mål var, at finde og hjælpe 600 ufaglærte nordjyder, der skulle have et kompetenceløft til faglært. Projektet har været tiltænkt såvel beskæftigede som ledige. Der er et kæmpe potentiale i denne gruppe af ufaglærte, og mange har så meget erfaring med i bagagen, at de vil kunne blive faglærte på ganske få måneder.

 

Pressehistorien om ”Vejen til varige job gennem kompetenceløft” er nu udsendt, og I kan læse dem her:

Ritzau:

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/faglaert-efter-30-ar-ved-samlebandet-bare-fordi-man-er-over-50-ar-og-ufaglaert-er-man-absolut-ikke-faerdig?publisherId=11727618&releaseId=13599955

Regionalt.dk, Erhvervsstyrelsens site for regional udvikling:

https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/faglaert-efter-30-aar-ved-samlebaandet-bare-fordi-man-er-over-50-aar-og-ufaglaert-er-man-absolut