Vi bygger et habitat til os selv

– Hvis organismerne synes det er fedt, gør mennesker også

Nej tak til svirrefluer. Ja tak til sommerfugle, krydderurter og dejlige dufte. Med den rette viden kan kommuner udvikle grønne områder, som kan mere end at se pæne ud. Områder, der taler til alle sanser, samtidig med at de giver liv og rum til trængte, hjemmehørende insekter og planter.

Det er præcis, hvad der er ved at ske i Jammerbugt Kommune.

Her er gartnerne fra Vej og Park på kursus. Og det er ikke bare et almindeligt kursus. I samarbejde med AMU Nordjyllands specialist i klimatilpasning, biodiversitet og hjemmehørende arter, Catarina Testholm fra AMU Nordjylland, har Jammerbugt kommune udviklet et undervisningsforløb, hvor fokus ligger på genopdyrkelsen af små organismer.

”Det er blevet et rigtig fedt kursus,” fortæller faglærer Catarina Testholm. ”Vores opgave har været at forny en af de to atriumgårde fra 1971, som ligger i Pandrup rådhus.

Så vi startede med at se på, hvilke behov brugerne af haven havde, og også hvilke krav vi selv havde til fremtidigt vedligehold. Samtidig havde kommunen et stort ønske om fokus på biodiversitet. ”

Brugernes krav var simple og åbenlyse. De ønskede sig en atriumgård, hvor de kunne spise frokost. Der skulle dufte dejligt og være pænt. Og med hensyn til insekter, ville de foretrække sommerfugle frem for de svirrefluer, der var mange af sidste år.

”Vi har fjernet en stor mængde gammel efeu, for det vil altid tiltrække svirrefluer. Og selvom det er en uskadelig flue, er den typisk uønsket i havemiljøer, fordi den minder om hvepsen. I stedet har vi plantet en stor mængde taks, som er en hjemmehørende plante, der trives i næringsfattig sandjord.

”For at opnå rare dufte og brugbare vækster, har vi plantet et bed med krydderurter, hvor man kan tage mynte til en kop te, eller plukke frisk persille til sin madpakke. Vi har primært valgt hjemmehørende arter – altså arter, der har deres oprindelse i vores klima. De trives godt her, og de tiltrækker også de insekter, som hører til i den danske fauna.”

Catarina uddyber: ”Når vi også har valgt nogle andre sorter, er det fordi de tilsvarende hjemmehørende arter er for aggressive til en atriumgård. For eksempel vil almindelig røllike overtage hele hjørnet. Så vi har valgt en forædlet sort, som kan passe ind på den begrænsede plads.”

Kursisterne besluttede allerførst, at man ville anskaffe arter, der trives i næringsfattig sandjord, som er den naturlige jordtype i kommunen. Nordjylland er fuld af fed landbrugsjord, så kommunen mangler mest de organismer, som opstår i et næringsfattigt miljø. Derfor måtte kursisterne først grave 18 kubikmeter jord op fra haven og erstatte med sand. Den udmærkede, fede jord er kørt i depot og skal bruges til senere projekter. På samme måde er sandet hentet på materialegården og er genbrug fra et tidligere projekt.

”Vi har overvejet hvilke organismer vi gerne vil understøtte i området. En atriumgård er jo en lukket have, så vi får ingen større dyr forbi. Men flyvende insekter vil finde frem til haven og yngle, hvis de rigtige planter gror her. Man skal huske, at man både skal planlægge planter, organismerne kan bo i og yngle, og planter, der giver nektar, så organismerne har noget at leve af. Her bliver rigtig rart for insekterne at være. Og så vil mennesker også synes her er rart at være. Man kan sige, at vi bygger et habitat til os selv.”

Det er ikke første gang, at medarbejdere fra Vej og Park i Jammerbugt kommune møder Sandmoseskolens grønne omstillingspakke af forskellige kurser. ”De grønne” har været på kursus tidligere og lærer nu nyt sammen igen.

”Jeg har sammensat kurset ud fra de AMU-mål, som giver mening hos Vej og Park i Jammerbugt kommune. Havde det nu været f.eks. Aalborg kommune, havde jeg undervist i Regnbede, men i Jammerbrugt har man verdens bedste dræn i den sandede jord.

”Det er sådan nogle ting vi snakker om – med udgangspunkt i dagligdagen i afdelingen. Det er derfor, det giver rigtig god læring, at alle 23 gartnere fra afdelingen kommer samtidig,” fortæller Catarina. ”De får meget mere ud af det på denne måde. De har allerede idéer til steder i kommunen, de vil udvikle på, og de har aftalt at afsætte tid til at hjælpe hinanden med at komme i gang. Så batter det noget.

I vinter havde vi en anden gruppe medarbejdere på kursus,” forklarer Catarina. ”De skulle lære noget andet, og kurset skulle tilrettelægges anderledes. Det var de medarbejdere, som arbejder med transport, brolægning og græsklipning. De skulle jo opretholde deres vintertjeneste samtidig, så vi planlagde kursusdagene som splitkursus og ikke som sammenhængende uger med alle på en gang. De har blandt andet lavet klimaregnskab med scope 1, 2 og 3 ud fra fælles bæredygtigt mindset.

Og her sidst i marts havde vi en stor fælles temadag hvor alle 60 medarbejdere – også cheferne – var med. Her kunne man høre, at alle talte samme sprog, og der var mange idéer til, hvordan kommunen kunne blive mere grøn. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at alle medarbejdere kan føre klimaregnskab. Men det er nemmere at opnå kommunens mål om mindre CO2-udledning, når alle bidrager med idéer og forståelse for ny praksis. Lige fra optimering af ruteplanlægning til genbrug af fliser i anlægsarbejdet.”

- Og nu har hele den grønne afdeling været med til at gennemføre et projekt som dette, hvor vi stort set ikke har brugt maskiner i arbejdet. Desuden har vi designet med øje for genbrug af materialer og indkøbt planter med tanke på holdbarhed. Hele afdelingen har fået en overordnet forståelse af, hvad der indgår i et klimaregnskab, og hvor det batter at ændre noget. Og det kan jo fint lade sig gøre. Men det er et andet mindset, end man tidligere har haft i gartnerfaget”, runder Catarina af.

Læs mere om Sandmoseskolens kurser i grøn omstilling og de avancerede kursusforløb, AMU Nordjylland gennemfører og planlægger i samarbejde med kommuner og virksomheder.