Toggle navigation
stillads_header

Rulle- og bukkestillads - opstilling mv.

20-01-2025
Rulle- og bukkestillads - opstilling mv.
Sofievej 61, Vejgaard 9000 Aalborg
2 dage Daghold

Kursusinformation

Tag kurset "Rulle- og bukkestillads" hos AMU Nordjylland i Aalborg

Se vores kursusdatoer og få hurtigt fornyet dit certifikat. 
Kurset er for dig, der arbejder eller søger job, hvor du skal opstille, ændre eller nedtage rulle- eller bukkestilladser.

Kursets indhold

Du lærer at sætte stilladser op, ændre og tage stilladser ned i overensstemmelse med brugsanvisningen og lovgivningen. Målet er at sikre, at stilladset er sikkert for de medarbejdere, der skal bruge det.

Du lærer at vurdere, om stilladset er korrekt planlagt i forhold til den opgave, der skal udføres, baseret på instruktioner fra arbejdsgiveren, brugsanvisningen fra leverandøren og opstillingsvejledningen.

Du kan tage ansvar for din egen og andres sikkerhed under opstillingen og sikre, at det udleverede materiale og værktøj bruges korrekt baseret på kendskab til opstillingsstedet, jordbund og byggematerialers egnethed til fastgørelse.

Du får kendskab til lovgrundlaget på området, herunder ansvarsfordelingen mellem relevante aktører, og du kan vurdere, om stilladsmaterialet er i god stand uden skadelig råd og korrosionsskader.

Uddannelsen opfylder kravet til særlig uddannelse i forbindelse med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser over 3 meter, som kræves ifølge Arbejdstilsynets regler.

Info om fag
22354 - Rulle- og bukkestillads - opstilling mv.

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere uden brancheerfaring.

Beskrivelse: Deltageren har kendskab til og kan anvende:
regler og vejledninger, der gælder ved arbejde med rulle- og bukkestilladser, herunder kendskab til gældende relevante EN/DS-standarder for stilladser, samt lovgrundlaget på området og ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører og deres roller.
brugsanvisninger for forskellige fabrikater af rulle- og bukkestilladser.
brugsanvisning for et givet rulle- eller bukkestillads, som er nødvendige for at sikre, at det udleverede stilladsmateriel anvendes korrekt ud fra viden om opstillingsstedet, dvs. tilstrækkelig viden om jordbund, opklodsning, mv.

Deltageren kan:
vurdere hvad rulle- og bukkestilladser forsvarligt kan anvendes til og under hvilke betingelser og forhold den enkelte stilladstype bedst egner sig, dvs. arbejde som skal udføres ud fra stilladset og belastningerne her af, samt instruktionen fra arbejdsgiveren og opstillingsvejledningen.
opstille et rullestillads og et bukkestillads på en sådan måde, så der tages nødvendigt hensyn til at arbejdet, der efterfølgende skal udføres fra stilladset, kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra viden og kendskab til den enkelte arbejdsopgave.
vurdere stilladsmateriellets vedligeholdelsesstand med henblik på bortsortering af uforsvarligt stilladsmateriel grundet f.eks. råd, revner, korrosion, deformeringer og defekter af anden art.
opstille, ændre og nedtage stilladset samt tilhørende arbejdsprocesser sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
bruge forskellige foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning under opstilling, ændring og nedtagning af rulle- og bukkestilladser, sådan egen og andres sikkerhed varetages under hele arbejdets udstrækning, herunder også brugen af personlige værnemidler.
anvende og håndtere stilladsmateriel og hjælpegrej sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt samt anvende nødvendige tekniske hjælpemidler som kan imødegå sundhedsskadelige belastninger ved manuel håndtering.

Fagnummer: 22354 Rulle- og bukkestillads - opstilling mv. Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.813,80