Kursusinformation
Tag dit kørekort til lastbil hos AMU Nordjylland
Drømmer du om et job bag rattet i en af landevejenes helt store kæmper – lastbilerne? Så skal du tage kurset "Godstransport med lastbil" hos AMU Nordjylland og få kørekort kategori C, som er kørekort til lastbil.
Kurset varer 30 dage, og du lærer bl.a. om:
- Færdsels- og miljøsikkerhed
- Love og regler for området
- Sundhed
- Service og logistik
Andre veje til stort kørekort
- Er du mellem 18 og 21 år, kan du også tage kørekort til lastbil som AMU-kursus. Så varer kurset 50 dage. Kontakt os for at høre nærmere.
- Du kan tage en erhvervsuddannelse som godschauffør. Så får du svendebrev. Du kan starte på en erhvervsuddannelse uanset alder.
- Er du ikke i AMU-målgruppen, kan du stadig tage kørekort hos AMU Nordjylland. Læs mere om vores muligheder og kontakt os.
Gode jobmuligheder
Transportbranchen er i rivende udvikling, og det har medført stor mangel på chauffører. Du har derfor gode jobmuligheder inden for branchen med et lastbil kørekort på hånden.
Målgruppe: Uddannelsen er til personer der ønsker beskæftigelse som chauffører inden for godstransport med stor lastbil (kat C). Vær dog opmærksom på, at man skal være fyldt 21 år senest ved uddannelsens afslutning for at måtte udføre erhvervsmæssig godstransport med stor lastbil (kat C). Dette fremgår af Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.Hvis man ikke er fyldt 21 år ved uddannelsens afslutning, giver beviset for uddannelsen kun adgang til at udføre erhvervsmæssig kørsel med lille lastbil (kat C1).
Beskrivelse:
Deltageren kan:
• Føre og betjene køretøjet på en rationel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med hovedvægt på sikkerhed.
• Vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udfører sikker og forsvarlig kørsel.
• Udføre lastsikring efter gældende regler samt medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
• Udfører førstehjælp i henhold til Førstehjælp ved hjertestop og Færdselsrelateret førstehjælp for bil/MC/traktor, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.
Deltageren har kendskab til:
• Principperne i at udføre sikker, defensiv og miljørigtig transport, med forskellige godstyper.
• Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.
• Færdselsregler, herunder regler for køre- og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering, der kan relateres til arbejdet som fører af lastbil.
Efter uddannelsen har deltageren erhvervet kørekort kategori C jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil
Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.