Kursusinformation
Styrk din rolle som oplæringsansvarlig og skab et godt læringsforløb
Dette 3-dages kursus giver dig viden, værktøjer og indsigt, så du kan understøtte en god start, et trygt forløb og en velfungerende relation til lærlingen – uanset branche, virksomhedsstørrelse eller fagområde.
Hvem kan deltage?
- Oplæringsansvarlig
- Instruktør, mentor eller faglærer i virksomheden
- Buddy eller kollega udpeget til at støtte lærlingen
- Leder med ansvar for lærlinge eller virksomhedens læringsmiljø
Hvorfor er kurset vigtigt?
Kurset hjælper dig derfor til at:
- skabe en god start for dig og din lærling
- styrke relationen imellem jer og forstå hinandens behov
- forebygge mistrivsel og konflikter
- bidrage til en stabil læretid og undgå afbrudte læreaftaler
Det lærer du på kurset
- Ung i arbejde: Ungdomskultur møder arbejdskultur
- Trivsel og relationsskabelse: Hvordan skaber man tryghed og tillid?
- Motivation og tilknytning
- Kommunikation – også når samtalerne er svære
- Konflikthåndtering
- Feedback og anerkendelse
- Oplæring i praksis: metoder, struktur og gode materialer
- Forventningsafstemning imellem mentor og lærling
- Bevidsthed om trivsel og egne grænser som mentor
Målgruppe: Kurset er målrettet oplæringssvende, der er varetager den daglige oplæring af eleven/lærlingen.
Beskrivelse:
Efter endt uddannelse kan deltageren:
- Planlægge modtagelse af eleven/lærlingen, så denne føler sig velkommen og inkluderet i et arbejdsfællesskab (fx sjak).
- Introducere arbejdsopgaver, så eleven/lærlingen opnår forståelse for uddannelsens faglige mål.
- Integrere eleven/lærlingen i lærestedets arbejdskultur.
- Anvende metoder og redskaber, herunder kendskab til læringsstile og deres anvendelse i praksis til instruktion og vejledning, der bidrager til, at eleven/lærlingen bliver medspiller i lærestedet.
- Give løbende, konstruktiv feedback, der støtter elevens/lærlingens ansvar for egen uddannelse, og som udvikler og fastholder eleven/lærlingen i uddannelsen.
- Gennemføre motiverende samtaler, der sikrer faglig progression i elevens/lærlingens uddannelse og skaber sammenhæng i oplæringsforløbet.
Målgruppe: Medarbejdere, der foretager sidemandsoplæring.
Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse anvende oplæringsmetoder, oplæringsmaterialer og kommunikation, til at oplære andre. Deltageren forstår også betydningen af sin kollegas kompetencer og indlæringsstil i forbindelse med oplæringen og kan anvende denne viden i sin oplæring af den enkelte.