Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen henvender sig til faguddannede murere samt andre med tilsvarende kvalifikationer.
Beskrivelse:
Deltagerne kan, i forbindelse med gennemførelse af byfornyelsesprojekter, som bygningshåndværkere anvende gældende regler for byfornyelse og udvikling af byer, samt gældende regler for miljø og arbejdsmiljø.
Deltagerne kan i forbindelse med gennemførelse af byfornyelsesarbejder i beboede ejendomme sikre, at ulemper for beboere minimeres således at beboede arealer afskærmes i fornødent omfang, så beboere uhindret og fortsat kan anvende deres bolig.
Deltagerne kan sikre at byfornyelsesarbejder i beboede ejendomme kan gennemføres uden fare for omgivelserne.