Toggle navigation
Lastbil___godstransport_header

Ajourføring for chauffører af mejeriprodukter

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.

Info om fag
48631 - Ajourføring for chauffører af mejeriprodukter

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har eller søger beskæftigelse inden for transport af forskellige typer af mælk og mejeriprodukter og skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.

Beskrivelse: På baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, eller erfaring og denne ajourføring har deltageren opnået kendskab til:

- Fødevaresikkerhed og egenkontrol ved transport af mælk og mejeriprodukter, herunder temperatur bestemmelser for mejeriprodukter
- Begrænsning af bakterievækst ved transport af mælk og mejeriprodukter
- Tilladt akseltryk og tilladt totalvægt
- Rengøring og hygiejne i forbindelse med transport af mælk og mejeriprodukter
- Branchekendskab i mejeribruget
- Ergonomi - forebyggelse af skader i muskler og led
- Arbejdsmiljølovens bestemmelser og brug af personlige værne-/hjælpemidler
- Ajourføring af færdselsregler af særlig betydning for området
- Kundeservice og konflikthåndtering

Deltageren kan på baggrund af den viden:
- Udføre kontrol og klargøring af køretøj og udstyr
- Udføre lastsikring af mælk og mejeriprodukter
- Udføre tur- og ruteplanlægning, herunder brug af GPS stemmestyring m.v.

Uddannelsens indhold følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.

Fagnummer: 48631 Ajourføring for chauffører af mejeriprodukter Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 2.653,40