Velkommen til Steffen - og 100 andre elever🤩🤩🤩
11. august 2025

Stort velkommen til vores rundt regnet 100 nye elever på grundforløb 2. Vi glæder os til at lære jer at kende😍
Ikke mindst de 21 nye elever på uddannelsen til ejendomsservicetekniker. Et usædvanligt stort hold, som kun lige akkurat kunne være på billedet alle sammen.
"Det giver en stor tilfredsstillelse at servicere andre og udføre små, praktiske opgaver, som at ordne en dør, der binder", siger Steffen Grøntved.
Det ved han af erfaring, selv om han har arbejdet som pædagog i 11 år. Her har han ikke kunnet holde fingrene fra den slags opgaver, når han stødte på dem. Samtidig glæder han sig til et liv, hvor han er mere udendørs.
"Jeg er en friluftsmand, så det bliver dejligt."