Toggle navigation

Valgt af klassekammeraterne

15. december 2023
Betonmagerpris_Torben_Dybdahl_og_Flemming_Hagbard_Thomsen3

Stort tillykke til Årets Betonmagerelev 2023: Flemming Hagbard Thomsen, Gandrup Element A/S ( til højre i billedet. Til venstre er det faglærer Torben Dybdahl).

Valgt af kammerater
Klassekammeraterne havde indstillet Flemming til prisen og de var klar med mange gode begrundelser: Flemming har et godt humør, er god til at hjælpe andre, kan lære fra sig, er en fornøjelse at arbejde sammen med, var dygtig fra start og er blevet endnu dygtigere. Han er god til at forklare og stille spørgsmål og har været god til at skabe en god stemning i klassen.

Ære og penge
Med prisen følger 1.000 kroner sponsoreret af Betonelement-Foreningen. Foreningen hører under DI Byggeri og er medlemsorganisation for producenter af betonelementer.

Afslutning på hold
Flemming Hagbard Thomsen er en af 16 kursister, der netop har afsluttet den to-årige uddannelse til betonmager. Uddannelsen findes kun hos AMU Nordjylland.