Toggle navigation

Skills: Christian klar til at slå storebror

29. januar 2024
Christian_Seager_bygningsstruktorlaerling_N_NY

”Far var murer. Farfar var murer. Jeg tager håndværkertitlen på mig.”
Sådan forklarer 18-årige Christian Seager Jensen, at han har valgt at uddanne sig til bygningsstruktør. 
Sådan en, der groft sagt arbejder med betonelementer i byggebranchen fra jorden og op. 

Faglig stolthed
”Jeg har en stolthed for faget og har altid lavet meget håndværksmæssigt derhjemme. Hjulpet til med at lægge fliser, lave indkørsel, muret stenovn og bygget tilbygning.”
At han nu knokler ekstra hårdt for at blive en dygtig bygningsstruktør skyldes især storebror Niclas. 

Storebror inspirerer
”Min storebror deltog for mange år siden som vvs’er i regionsmesterskaberne i Skills. Så da min faglærer Karsten Kristensen trak mig til side og opfordrede mig til at stille op i DM i Skills 2024, sagde jeg ja. For jeg kunne godt tænke mig at nå længere end min storebror. ” 

I alt seks elever
AMU Nordjylland sender i alt seks elever afsted til DM i Skills, der afholdes 18.-20. april i Roskilde:

Bygningsstruktør:
Christian Seager Jensen, M. Thomsen Støtt, Aalborg
Niclas Friis Knudsen, HME A/S Byg & Entreprenør, Aars

Vejgodstransport: 
Caroline Olesen, i lære hos Kristian Rytter Transport A/S 
Victor Bønnerup Schütz, i lære hos Danish Agro

Anlægsgartner:
Karen Hjortbak, Buus Anlægsgartner A/S, Storvorde
Stine Møller Næsby, @thorhaugeanlaegsgartneri ApS, Støvring