Toggle navigation

Skal de med til DM i Skills?

6. november 2025
Skills_struktorer_regionsmesterskaber

Casper, Magnus, Jacob og Lukas vil til DM i Skills
- det er godt nok først til april 2026. Men lige om lidt er der regionsmesterskaber for struktører. Så de fire gutter træner. Og træner. Og træner.

I anlægsstruktørernes hal hos AMU Nordjylland har Casper Brogaard og makkeren Magnus Winther Pedersen travlt med en anlægsopgave. Begge er i lære hos Sejlstrup Entreprenørforretning.

Lige inde ved siden af, i bygningsstruktørernes hal, er koncentrationen også til at tage og føle på. Her er makkerparret Jacob Drustrup, HC & Engholt Entreprenører, og Lukas Worup, HP Byg, i sving. 

De fire kæmper med hold fra tre andre skoler (Mercantec - Bygge & Anlæg, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier og AARHUS TECH) om at blive en  del af de 290 unge, der skal repræsentere deres fag ved DM i Skills 2026. 
Så send Casper, Magnus, Jacob og Lukas en venlig tanke - og kryds fingre.