Respekt for lærlinge - ja tak
Lærlinge skal behandles med respekt. Det er holdningen hos mange nordjyske virksomheder, og de er klar til at gøre noget aktivt for at holde fanen højt.
Arbejdsgivere vil være sikre
Flere af dem har kontaktet AMU Nordjylland, fordi de vil være helt sikre på, at deres lærlinge blive behandlet ordentligt.
For eksempel BERA Stilladser A/S i Aalborg, der har mange lærlinge. Virksomheden har haft otte af deres stilladsmontører på en-dags-kurset ”EUD-Oplæringsvejledning for den daglige oplærer”.
Hård tone i branchen
En af de otte, Jesper Floor, mener, at andre også kan have gavn af sådan et kursus.
”Generelt er der en hård tone i byggebranchen. Så andre kan også bruge sådan et kursus. Jeg tænker sagtens, at vi kan tage noget med herfra.”
Et fint kursus
Medkursist Thomas Dahl(billedet), har sine forbehold:
”Det skal ikke blive for pædagogisk. Men hvis der er problemer, er sådan et kursus fint for alle virksomheder med lærlinge eller praktikanter. Det er fint at få forståelse for, hvordan man giver en besked.”
Se AMU Nordjyllands aktuelle kursustilbud her.