Mathias - din nye kollega?
Unge buschauffører – væn dig til dem. Bliv en af dem?
Med sine 23 år er Mathias Borup fra Hjallerup en af de yngste chauffører hos Tide Bus i Aalborg. En undtagelse i forhold til de ældre chauffører, du normalt møder, når du stiger på bybussen.
Nye tider
Det vil snart ændre sig. Fra august tilbyder AMU Nordjylland erhvervsuddannelsen til buschauffør. Det sker med stor opbakning fra busbranchen.
Høj gennemsnitsalder
For eksempel hos Tide Bus, der står for driften af bybusserne i Aalborg. Som i resten af busbranchen er gennemsnitsalderen blandt selskabets cirka 350 chauffører tæt på 60 år.
Klar med lærepladser
”Vi vil rigtig gerne oprette lærepladser. Vi har brug for nye chauffører med en stærk uddannelsesmæssig baggrund”, understreger driftsleder hos Tide Bus Ina Asp.