Helt særlig el-bus ankommet
16. august 2024
Nogle gange er det bare lidt mere spændende at gå på job end andre. Tag bare AMU Nordjyllands faglærere indenfor transport og logistik.
De stod spændt og ventede, da den første el-bus med indbygget handicap-lift i Danmark trillede op foran skolens hoveddør.
Uddannelseschef Eva Bach Christiansen skulle da også lige ud på forpladsen og se bussen.
"Den er vi meget glad for. Og vi er meget taknemlige for tilskuddet til bus og ladestander fra undervisningsministeriets grønne pulje. Uden de midler havde anskaffelsen ikke kunnet lade sig gøre".