Toggle navigation

En indgang, yes

1. februar 2023
Lastbil_solopgang_AdobeStock_356483621

NYHED: 12 erhvervsskoler tilbyder nu én indgang til hele det danske udbud af AMU uddannelser inden for transport og logistik: AMU Danmark.
Fra nu af behøver virksomheder i transportbranchen bare at ringe til ét telefonnummer og én kontaktperson for at få den helt rigtige løsning på deres behov for at uddanne medarbejdere.
De 12 skoler - inklusiv AMU Nordjylland - dækker tilsammen hele Danmark, og deres nye samarbejde vækker glæde hos mange.

Et bredere udbud
Henrik Tofteng, formand for ATL - Transportens Arbejdsgivere, Dansk Industri:
"Tiltaget vil være med til at sikre et øget og bredere uddannelsesudbud for branchen."
Jan Nørgaard, driftschef hos GODIK:
"Én  indgang til et landsdækkende kursusudbud sparer os som virksomhed for tid og kræfter med at finde og tilmelde til kurser til medarbejdere i nærheden af deres hjem eller i vores lokalafdelinger".
Læs nærmere her og se, hvordan de 12 skoler dækker hele landet.