Toggle navigation

Eleonora og Martin er i voksenlære som godschauffører

14. juni 2022
DSC_1419_Martin_og_leonora_web

Her er et par gode eksempler på, at man sagtens kan tage erhvervsuddannelse som voksen:

Eleonora Christina Andersen
 28 år i lære hos Brovst Transport, Danske Fragtmænd fortæller:
 
”Jeg transporterer stykgods af forskellig karakter – fx lige fra paller med vin til maskindele.
Jeg har tidligere arbejdet som lager- og logistikmedarbejder hos Wrist og kørt en del varebil.
Det kunne jeg godt li’ - så jeg fik lyst til at udvide min chaufførdel. Derfor tager jeg nu uddannelsen til godschauffør hos AMU Nordjylland
 
Jeg kan li’, at der er en høj grad af selvstændighed i jobbet, og jeg træffer selv mange beslutninger.
Som godschauffør har jeg et stort ansvar i trafikken, over for lastbilen og godset.
Jeg er firmaets ansigt udadtil, når jeg møder kunderne på min rute.
 
Jeg drømmer om engang at komme til at køre export.”

 
Martin Lykke Johansen
 
52 år og i lære hos DFDS Køletransport. (Tidligere Skive køletransport):
 
"Jeg har en baggrund som pladesmed gennem 23 år, har været selvstændig, haft produktionsarbejde bl.a. hos Nordjyske, Danpo og senest hos AKAFA/Arla i 6 år.
 
Jeg har drømt om at køre lastbil, siden jeg var dreng. Det slog mig, at hvis jeg skal nå det, så skal det være nu!
 
Derfor tog jeg springet, og sagde mit job op for at blive godschauffør.
Jeg kører hele ugen med kølevarer og frost - og tiden flyver bare afsted.
Det er lige så fedt, som jeg havde håbet på.”