Faglærer Torben Dybdahl i fornemt selskab
Wow, hvor er vi stolte
En professor, en udviklingsdirektør, en centerchef. Og hovsa, så pludselig en faglærer.
Årets modtager af Dansk Betonforenings Betonpris hedder Torben Dybdahl Jensen og er faglærer hos AMU Nordjylland gennem mange år. En stærkt engageret, kompetent og begejstret faglærer ved alle, der kender det mindste til ham.

Torben tiltrækker studerende
En enig dommerkomité havde forud indstillet Torben Dybdahl Jensen til Betonprisen 2023 for hans vedholdende arbejde med at tiltrække studerende til betonbranchen – blandt andet gennem den årlige betonworkshop ved AMU Nordjylland.
"Besøg betonworkshoppen"
”Alle med interesse for betonfaget burde besøge betonworkshoppen i Aalborg og opleve den entusiasme, som Torben Dybdal Jensen og hans kollegaer lægger i workshoppen. Torben er en ildsjæl og brænder for at tænde unge menneskers motivation gennem samarbejde mellem forskellige fag og gennem samarbejde med betonbranchens aktører”, lyder det i begrundelsen.
Betonworkshoppen blev afholdt første gang i 2004 og i oktober sker det igen.
Torben Dybdahl modtog prisen i Sønderborg foran mere end 180 deltagere på årets ”Dansk Betondag”. Vil du vide mere om årets prismodtager? Se Dansk Betonforenings video, der virkelig har formået at indfange lidt af ildsjælen Torben.