Toggle navigation
DM i Skills 2026

DM i Skills 2026

Vi følger AMU Nordjyllands otte DM-deltagere tæt under DM i Skills 2026

Elever med skills 2026 - følg dem her

indmarch-collage_(1)

Otte dygtige deltagere fra fem fag

I 2024 var der sidst DM i Skills. I 2025 var der i stedet EM i Skills, og i 2026 sker det igen. Der afholdes DM i Skills - endda i Nordjylland. AMU Nordjylland sender i alt otte elever fra fem fag afsted til mesterskaberne, der afholdes 22.-25. april i Hjørring.

Her skal cirka 300 unge fra hele landet mødes for at kæmpe om at blive danmarksmester i deres fag.  

Følg vores otte deltagere fra AMU Nordjylland her på siden.
Foto af indmarch ved DM i Skills 2024: : Lasse Skov/SkillsDenmark
Skills_Lukas_Worup_og_Jacob_Drustrup_N_

Lukas og Jacob, bygningsstruktører

Bygningsstrukturlærlingene Lukas Worup, HP Byg A/S, og Jacob Drustrup, HC & Engholt Entreprenør, glæder sig til at vise, hvad de kan. 
Begge er vilde med deres fag.
 Jacob Drustrup: ”Det her fag er megafedt. Du får lov at bruge hænderne, du får lov at bruge hovedet, du kan tjene gode penge. Det er bare at komme i gang.”
Kristian_vestegaard_Christensen_og_Karen_Hjortbak_Skills_2026_2_SMAL

Kristian og Karen, anlægsgartnere

Anlægsgartnerne Kristian Øvstegård Christensen, Witdahls, Thisted, og Karen Hjortbak, Grønt Udemiljø, Aalborg, har meget tilfælles.
Begge brænder for deres fag og begge glæder til at oplevelserne ved at deltage i DM i Skills.  

Også Karen, der ved, hvad hun går ind til – hun var også med ved DM i Skills i 2024.
”Det er megafedt at få muligheden for at deltage to gange. Der er hele tiden mere at lære – nye metoder og teknikker.”

De to forventer stærk konkurrence fra de fire andre skoler, der stiller med hold for anlægsgartnerfaget.
”Men vi sigter efter at vinde”, understreger Kristian.
Skills_26_lager_Martinus_Mark_Larsen

Martinus, lager og logistikoperatør

"Jeg elsker en god udfordring og alt det, der hører med. Så da AMU Nordjylland ville have, at jeg skulle stille op og repræsentere mit firma og min uddannelse ved DM i Skills, kunne jeg ikke sige nej.”
Citat: Martinus Mark Larsen, Dansk Bilglas A/S, 24 år, bosat i Nørresundby og færdig med uddannelsen til lager- og logistikoperatør hos AMU Nordjylland til sommer.
Det er første gang uddannelsen er med til DM i Skills som konkurrencefag.
Skills_26_gods_Anton_Toft_Juhl

Anton, godschauffør

Anton Toft Juhl er i lære som godschauffør hos Kristian Rytter Gruppen A/S i Svenstrup. Her sætter Anton pris på de varierede opgaver. 
"Jeg kører container og tipsættevogn til hverdag og kører også truck og  og gummiged i forbindelse med arbejdet."

Tobias, procesoperatør

Hvor dygtige er de andre mon? Det er noget af det, 29-årige Tobias Bermann fra Nørresundby glæder sig til at finde ud som deltager i Skills 2026.
”Jeg forventer at blive udfordret på min faglighed, lære nyt og se, hvad andre i branchen kan.”
Med Tobias egne ord har han været i gang med mange kontoragtige uddannelser - også universitetsuddannelser. Det var ikke lige sagen.
Så blev han sporet ind på uddannelsen til procesoperatør, hvor han også får lov til at bruge hænderne. Nu har han en læreplads hos Aalborg Portland A/S og skal med til DM i Skills sammen med makkeren Mads Roed, Puratos Denmark A/S.
”Det bliver spændende og sjovt”.
Det er første gang at uddannelsen til procesoperatør er med som fag ved DM i Skills.

Mads, procesoperatør

“Så lad mig da få den uddannelse.”
Sådan tænkte 23-årige Mads Roed fra Farsø, dengang han arbejdede som ufaglært. For han fandt ud af, at hans arbejde mindede rigtig meget om det, som en udlært procesoperatør foretager sig.
I dag er Mads på vej til at blive faglært som lærling hos fødevarevirksomheden Puratos Denmark A/S. Han er desuden udtaget til DM i Skills 2026 og er kun blevet endnu mere begejstret for sit fag.
”Du er med til at lave et produkt over længere tid. Lige nu laver vi for eksempel marmelade, der blandt andet skal koges og op i et kar. Vi vil rigtig gerne lave det, så det smager godt, og kunden vil have det.”
Det er første gang at uddannelsen til procesoperatør er med som fag ved DM i Skills.