Toggle navigation
DM i Skills 2026

DM i Skills 2026

Vi følger AMU Nordjyllands otte DM-deltagere tæt under DM i Skills 2026

Elever med skills 2026 - følg dem her

indmarch-collage_(1)

Otte dygtige deltagere fra fem fag

I 2024 var der sidst DM i Skills. I 2025 var der i stedet EM i Skills, og i 2026 sker det igen. Der afholdes DM i Skills - endda i Nordjylland. AMU Nordjylland sender i alt otte elever fra fem fag afsted til mesterskaberne, der afholdes 22.-25. april i Hjørring.

Her skal cirka 300 unge fra hele landet mødes for at kæmpe om at blive danmarksmester i deres fag.  

Følg vores otte deltagere fra AMU Nordjylland her på siden.
Foto af indmarch ved DM i Skills 2024: : Lasse Skov/SkillsDenmark
Skills_Lukas_Worup_og_Jacob_Drustrup_N_

Lukas og Jacob, bygningsstruktører

Bygningsstrukturlærlingene Lukas Worup, HP Byg A/S, og Jacob Drustrup, HC & Engholt Entreprenør, glæder sig til at vise, hvad de kan. 
Begge er vilde med deres fag.

Jacob Drustrup: ”Det her fag er megafedt. Du får lov at bruge hænderne, du får lov at bruge hovedet, du kan tjene gode penge. Det er bare at komme i gang.”
Skills2026_Karen_Hjortbak2_taget_2024.JPG

Karen, anlægsgartner

Karen Hjortbak fra Klejtrup (den med Verdenskortet) er i lære hos Buus Anlægsgartner A/S. 
En erfaren deltager, for i 2024 var hun også med ved DM i Skills.
Hun sætter stor pris på sit fag: "Det er godt at være ude og bruge hænderne og bruge det teoretiske. Det følger også med ud i praksis."
Skills_26_lager_Martinus_Mark_Larsen

Martinus, lager og logistikoperatør

"Jeg elsker en god udfordring og alt det, der hører med. Så da AMU Nordjylland ville have, at jeg skulle stille op og repræsentere mit firma og min uddannelse ved DM i Skills, kunne jeg ikke sige nej.”

Citat: Martinus Mark Larsen, Dansk Bilglas A/S, 24 år, bosat i Nørresundby og færdig med uddannelsen til lager- og logistikoperatør hos AMU Nordjylland til sommer.
Skills_26_gods_Anton_Toft_Juhl

Anton, godschauffør

Anton Toft Juhl er i lære som godschauffør hos Kristian Rytter Gruppen A/S i Svenstrup. Her sætter Anton pris på de varierede opgaver. 
"Jeg kører container og tip sættevogn til hverdag og kører også truck og  og gummiged i forbindelse med arbejdet."