Kursusinformation
Bliv bakteriernes fjende: Få styr på din fødevarehygiejne
Måske drømmer du om at arbejde i køkkenet på en lille café, eller du gerne vil blive en del af køkkenteamet i en større virksomhed. Det kan også være, at du arbejder med at fremstille fødevarer. Så er AMU Nordjyllands kursus i almen fødevarehygiejne lige noget for dig.
I løbet af tre dage får du forståelse for, hvorfor det er vigtigt at overholde høje krav til hygiejnen.
Du lærer blandet andet om:
- mikroorganismers forekomst, vækst og udbredelse i fødevarer
- hvordan man hæmmer mikroorganismers vækst
- årsagerne til de mest almindelige fødevarebårne sygdomme
- god personlig hygiejne
- lovgivning på hele området
- fødevareregionernes funktion ved tilsyn og godkendelse af virksomheder
Målgruppe: Kurset retter sig mod ikke-faglærte, som har erfaring med madfremstilling i institutionskøkkener, restaurationskøkkener, kantiner samt cateringvirksomheder.
Beskrivelse:
Du opnår viden, som gør dig i stand til:
At beskrive mikroorganismers forekomst, vækst og udbredelse i fødevarer.
At redegøre for de mest almindelige fødevarebårne sygdomme, deres årsag og udbredelse samt sammenhængen mellem udbrud og produktionsovervågning.
At redegøre for gældende lovgivning om fremstilling, opbevaring, opvarmnings-, varmholdnings- og nedkølingsfasen og salg af fødevarer.
At redegøre for betydningen af god personlig hygiejne og produktionshygiejne ved håndtering af fødevarer.
At redegøre for fødevareregionernes funktion ved tilsyn og godkendelse af virksomheder samt ved offentliggørelse af kontrolresultater.
På baggrund af denne viden opnår du færdighed i:
At anvende viden om mikroorganismer i forhold til at hæmme deres udvikling i det praktiske arbejde med fremstilling, opbevaring og salg af fødevarer.
At anvende principper for god personlig hygiejne og produktionshygiejne.
At anvende de overordnede principper om egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg af mad, herunder de relevante branchekoder.
At anvende principperne i risikoanalyse, påpege kritiske punkter og fastlægge systematiske overvågningsprocedurer, udføre egenkontrol i en aktuel produktion.