Ukrainsk kursist: ”Du kan miste alt på et øjeblik.”
”De kunne stjæle og myrde, som de ville. Ingen kunne beskytte os.”
Boholana Saralrekh står ved et stålblankt bord i AMU Nordjyllands undervisnings-køkken. Med en teske anbringer hun en klat grøn spinat i midten af en lille klump dej, og ælter så det hele sammen.
Den 19-årige kvinde er 2.600 kilometer hjemmefra. Hendes krop og flygtige smil er til stede her i køkkenet, og det er ikke til at aflæse, hvad hun har været igennem.
Det samme gælder resten af de ukrainske kursister, som Jammerbugt Kommune har sendt på kursus i at lave mad, gøre rent og lære dansk.
Besat af russerne
Boholana Saralrekh er fra Kherson, Ukraines sydlige regionalhovedstad, der blev besat af russerne i marts 2022 og for nylig befriet af den ukrainske hær.
”Det var hårdt at se mordere på gaden, og det var farligt. Vi måtte ikke tale eller sms’e på ukrainsk. Så tog de telefonen og kunne finde på at skyde.”
Flugten
15.april klokken fem om morgenen flygtede den unge ukrainer fra hjemmet i Kherson med sin mor, mormor og 13-årige lillesøster.
”Det var virkelig farligt, fordi russerne ikke tillod, at vi var på gaden før klokken syv. Hvis de så nogen tidligere, begyndte de bare med at skyde. Vi prøvede at være hurtige, så de ikke så os.”
Næste livsfarlige udfordring på vej til det ukrainsk-kontrollerede Odessa var de mange russiske kontrolposter.
”De kontrollerede bilen og vores mobiler. Hvis de fandt noget på ukrainsk, kunne de finde på at dræbe hele familien.”
Farlige kontrolposter
Boholanas familie kørte i kolonne med andre flygtninge. Hver gang en bil fik lov til at køre gennem en kontrolpost, begyndte russerne at skyde efter den.
”Nogle satte deres børn på bagsædet, men det hjalp ikke. Russerne skød alligevel. Vi bad bare højt og kørte så hurtigt, vi kunne”.
Via Kyiv og Polen nåede familien 21. april til Danmark og bor nu i Brovst. Boholana har allerede haft et sommer-job på et hotel i fire måneder og håber snart at finde mere arbejde.
Danmark er ikke hjemme
”Det bedste ved at bo i Danmark er…almindelige ting. Krigen lærte mig at sætte pris på alt. For du kan miste alt på et øjeblik. Nu er jeg i et dejligt land, og folk er så hjælpsomme. Men det er ikke hjemme. Du skal nyde hvert øjeblik, du er hjemme.”
Boholana Saralrekh står ved et stålblankt bord i AMU Nordjyllands undervisnings-køkken. Med en teske anbringer hun en klat grøn spinat i midten af en lille klump dej, og ælter så det hele sammen.
Den 19-årige kvinde er 2.600 kilometer hjemmefra. Hendes krop og flygtige smil er til stede her i køkkenet, og det er ikke til at aflæse, hvad hun har været igennem.
Det samme gælder resten af de ukrainske kursister, som Jammerbugt Kommune har sendt på kursus i at lave mad, gøre rent og lære dansk.
Besat af russerne
Boholana Saralrekh er fra Kherson, Ukraines sydlige regionalhovedstad, der blev besat af russerne i marts 2022 og for nylig befriet af den ukrainske hær.
”Det var hårdt at se mordere på gaden, og det var farligt. Vi måtte ikke tale eller sms’e på ukrainsk. Så tog de telefonen og kunne finde på at skyde.”
Flugten
15.april klokken fem om morgenen flygtede den unge ukrainer fra hjemmet i Kherson med sin mor, mormor og 13-årige lillesøster.
”Det var virkelig farligt, fordi russerne ikke tillod, at vi var på gaden før klokken syv. Hvis de så nogen tidligere, begyndte de bare med at skyde. Vi prøvede at være hurtige, så de ikke så os.”
Næste livsfarlige udfordring på vej til det ukrainsk-kontrollerede Odessa var de mange russiske kontrolposter.
”De kontrollerede bilen og vores mobiler. Hvis de fandt noget på ukrainsk, kunne de finde på at dræbe hele familien.”
Farlige kontrolposter
Boholanas familie kørte i kolonne med andre flygtninge. Hver gang en bil fik lov til at køre gennem en kontrolpost, begyndte russerne at skyde efter den.
”Nogle satte deres børn på bagsædet, men det hjalp ikke. Russerne skød alligevel. Vi bad bare højt og kørte så hurtigt, vi kunne”.
Via Kyiv og Polen nåede familien 21. april til Danmark og bor nu i Brovst. Boholana har allerede haft et sommer-job på et hotel i fire måneder og håber snart at finde mere arbejde.
Danmark er ikke hjemme
”Det bedste ved at bo i Danmark er…almindelige ting. Krigen lærte mig at sætte pris på alt. For du kan miste alt på et øjeblik. Nu er jeg i et dejligt land, og folk er så hjælpsomme. Men det er ikke hjemme. Du skal nyde hvert øjeblik, du er hjemme.”
