Toggle navigation

Skolebørn griber til nyt våben for en bedre natur

Hvis du tror, at det gamle høstredskab leen hører fortiden til, så tro om igen.
GREENTEAM_Mathilde_Villumsen_Saltum_Skole2N_

Mathilde: "Vi får blomster frem"

På Saltum Skole arbejder 10-12 elever for en bedre natur. De har meldt sig til skolens Green-Team og er nu begyndt at bruge det det gamle landbrugsredskab leen.
”Vi holder græsset nede, så vi får blomster og andre planter frem.
Vi er jo meget tæt på at miste en masse insekter, som vi meget gerne skal beholde”, forklarer Mathilde Villumsen, 12 år (billedet).
Greenteam_Ove_Albrektsen_le-instruktor_DN

Leen baner vejen frem

At svinge en le kræver øvelse, men heldigvis er der hjælp at hente hos erfarne folk.
Instruktører fra Danmarks Naturfredningsforening har været forbi skolen, der har sin egen mark.
Planen er at bane vej for mange forskellige planter og insekter, og der er en le et godt redskab, forklarer Ove Albrektsen, Danmarks Naturfredningsforening (billedet):
GREENTEAM_Mathilde_Villumsen_Saltum_Skole3N_

Væk med kvælstoffet

”Leen skærer høet over på samme måde som de gamle fingerklippere, der var sat for en hestevogn.
Vi vil jo have den gode botanik til at komme frem. Den fine botanik, der ikke kræver så meget kvælstof.
Når vi fjerner kvælstof via hø, kan vi, når der er gået fem til 10 år, på sådan en eng her finde nogle meget fine blomster.”
GREENTEAM_2_(1)

AMU Nordjylland underviser i biodiversitet

Green-Teamet er en del af et flerårigt projekt, som Sandmoseskolen AMU Nordjylland, Jammerbugt Kommune og Saltum Skole står bag.
Sandmoseskolen bidrager ved at undervise eleverne i biodiversitet.
Et af de synlige resultater er en træstamme, hvor udborede huller danner mønsteret af en bi.
GREENTEAM_Martin_Kristensen_faglaerer_N_

Bi-hotel formidler viden

”Det er et bi-hotel til hulboende bier lavet på Sandmoseskolen en af de undervisningsgange vi har haft”, forklarer Martin Kristensen, faglærer ved Sandmoseskolen (billedet).
”Vi arbejder også med formidling, så da vi borede huller ud, tegnede vi en bi op.”
GREENTEAM_1N_

Æg i skuffen?

I træstammen gemmer en observatorieskuffe sig. Her er dybe riller dækket af en glasplade. Håbet er, at bierne vil lægge æg skuffen.
”Der er forskellig størrelse huller i enden, så forskellige bier kan flytte ind. Så kan eleverne forsigtigt tage skuffen ud og få en snak om hvilke bier der er, og hvordan bor de”, fortæller faglæreren.
GREENTEAM_Martin_Kristensen_faglaerer_og_Ove_Albrektsen_le-instruktor_DN_N_

Inspiration til fremtiden

Ud over den særlige undervisning er der også andre fordele for Green-Team eleverne: De kan komme i erhvervspraktik hos Jammerbugt Kommune og hos Sandmoseskolen AMU Nordjylland.
Faglærer Martin Kristensen håber, at det inspirerer nogle af dem til at vælge en af Sandmoseskolens grønne uddannelser: Anlægsgartner, greenkeeper eller groundsman.
”Vi håber da, at det her giver os tre til fire anlægsgartnere om et par år”.

Se Ove og Green-Teamet på video:

​​​

Se video: Faglærer forklarer et bi-hotel:

​​​