Toggle navigation

Ellers havde vi aldrig fået det truckkursus

Anders_Jensen_ejer_Sejlstrup_Entreprenorforretning

Egentlig ikke tid til kursus

”Vi har ikke tid til at bruge syv arbejdsdage på at tage et truckkursus”. Citat Anders Jensen, medejer af Sejlstrup Entreprenørforretning A/S (billedet).
Alligevel har 10 mand fra virksomheden og selskabets afdeling Vrå Mørtelværk netop fået papir på, at de kan og må køre truck. Deriblandt ejerne selv, Anders Jensen og Leif Sørensen.
DSC_5618

Tillid og fleksibilitet

Forklaringen bunder i tillid, fleksibilitet og en faglærer, der var klar til alternative løsninger.
” Vi har nok haft 25 struktører igennem på skolen gennem årene, og vi oplever, at AMU Nordjylland er til for os,” fortæller Anders Jensen.
1330_20Vejen_20som_20arbejdsplads

”Hey Henning, kan du ikke arrangere et kursus i morgen?”

Seneste eksempel – ud over truckkurset – er fra januar, hvor Anders Jensen er til afslutning på skolen for nogle af virksomhedens elever.  
Han falder i snak med to andre entreprenører og finder ud af, at de også har ansatte, de gerne vil have på kurset ”Vejen som arbejdsplads”. Anders råber en faglærer an: ”Hey Henning, kan du ikke arrangere et kursus i morgen?”
Der går et kvarter, så er Henning tilbage: ”Holdet er oprettet, I kan bare tilmelde jer, når I kommer hjem”.
Vraa4_2_

Hurtigt oprettet kursus

”Det endte med at der var 22 på holdet, og det blev arrangeret fra den ene dag til den anden. AMU Nordjylland fanger opgaven og opfylder vores ønsker i forhold til vores daglige plan. Det er det, der betyder noget, pointerer virksomhedsejeren.
Leif_Sorensen_ejer_Vraa_Mortelvaerk

Tillid og lyst

Så da faglærer Peter Nielsen for nylig tilbød at holde kursus i truck hos Vrå Mørtelværk i stedet for på skolen, havde Anders og Leif på forhånd tillid til løsningen og lyst til at samarbejde.
” AMU Nordjylland kom med det materiel, der skulle til, og vi brugte tre fredage, tre lørdage og en mandag til prøver. Fredag er en halv fridag hos os, så arbejdsmæssigt mistede vi ikke ret mange timer”, fremhæver medejer af Vrå Mørtel Leif Sørensen (billedet).
IMG_8687_2_

Passede i firmaets hverdag

Så nu har 10 mand fra Sejlstrup Entreprenørforretning A/S og selskabets afdeling Vrå Mørtelværk taget truckcertifikat på en måde, der passede ind i deres hverdag. Inklusiv ejerne Anders og Leif, der tog prøven på skolen, fordi den dag passede dem bedre end den planlagte hos Vrå Mørtelværk.
Vraa2_2_

Afgørende fleksibilitet

Begge sætter pris på den fleksible løsning.
”Vi var mange, der aldrig ville have fået truckcertifikat ellers. Og Hvis noget går galt med truck, og man ikke har certifikat, så har vi jo balladen”, uddyber Leif Sørensen.
IMG_8679_4_

Totalløsning ja tak

Fremover er de to virksomhedsejere klar til at fortsætte deres tætte samarbejde med AMU Nordjylland. Ikke mindst fordi de er med i AMU Nordjyllands totalløsning. En pakke, der hjælper virksomheden med alt fra planlægning af uddannelse til søgning af VEU-godtgørelse og kompetencefonsmidler.
En stor hjælp i forhold til de administrative opgaver, som uddannelse af medarbejdere fører med sig, bekræfter Leif Sørensen.
”Vi har én person, der sidder med alt administrativt, så ja, det spiller en rolle at være en del af totalløsningen.