Kristian spotter lastbiler
Ro i hovedet
Vi spoler tiden fem år tilbage. På en motorvejsbro i nærheden af Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt står Kristian Jensen. Han går i 10. klasse og er mødt en time før, så han kan stå her og se efter lastbiler, som han så tit gør.
De særligt flotte tager han billeder af. En gang imellem blinker og dytter de. Det giver et sus. Og bedst af alt: Kristian får ro på, så han om lidt kan koncentrere sig i timerne.
De særligt flotte tager han billeder af. En gang imellem blinker og dytter de. Det giver et sus. Og bedst af alt: Kristian får ro på, så han om lidt kan koncentrere sig i timerne.
11.000 følgere
Billederne lægger han op på de sociale medier, og i årene, der kommer, får Kristian skabt sig et solidt netværk. 11.000 følgere er han oppe på alene på sin Facebookprofil.
Folk begynder at kende dig
” Altså, du tager billeder i Danmark af en eller anden hollænder. Og fordi nogen kender en, der kender en, der kender ham, der kører, har du pludselig fået dit billede ud til Holland. Så ad den vej begynder folk at kende dig.”
Uddanner sig til drømmejob
Kristian vælger at uddanne sig til godschauffør. Og nu tager han også billeder i udlandet.
”Det slog mig en dag, at det kunne være fedt at køre sådan stor lastbil. Siden er jeg gået efter det. Og nu har jeg mit drømmejob.”
”Det slog mig en dag, at det kunne være fedt at køre sådan stor lastbil. Siden er jeg gået efter det. Og nu har jeg mit drømmejob.”
Kører med flygods
Allerede i sin læretid får Kristian lov til at køre eksport. Og da svendebrevet er i hus i december 2024, fortætter han med at køre flygods for BC Container ApS fra lufthavn til lufthavn i det meste af Europa.
15.000 km om måneden
”Jeg kører i snit 14.-15.000 kilometer om måneden. Jeg er ude i 2-3 uger og hjemme 4-5 dage. Det er ikke for alle, men jeg elsker det.”
Kæmpe netværk
Truckspotter-hobbyen betyder, at Kristian har et stort netværk i Holland, Tyskland, Belgien, Norge og Sverige.
”Det er vigtigt, når man er så meget ude, som jeg er. Vi kan hjælpe hinanden”.
”Det er vigtigt, når man er så meget ude, som jeg er. Vi kan hjælpe hinanden”.
Ikke et job – en livsstil
Kristian understreger, at eksportkørsel, som han kører det, ikke er for alle.
”Det er ikke bare et job, det er en livsstil. Du kan ikke give et fast tidspunkt for, hvornår du er hjemme eller skal afsted igen. Men hvis du overvejer at køre lastbil: Så gør det.”
”Det er ikke bare et job, det er en livsstil. Du kan ikke give et fast tidspunkt for, hvornår du er hjemme eller skal afsted igen. Men hvis du overvejer at køre lastbil: Så gør det.”