Toggle navigation

Diagnosen, der holdt op med at drille

Morten_Budtz_Berthelsen_GF2plus3-web
Hele sit liv har Morten forsøgt at gå under radaren.
”Jeg har pakket mig selv ind og overpræsteret på andre måder for at skjule, hvem jeg er. Man vil jo gerne være som alle andre.”
Morten_Budtz_Berthelsen_GF2plus4-web

Blev for fluffy

Morten Budtz Berthelsen fra Aalborg har gennemført en kontoruddannelse med økonomi og regnskab som speciale. Selv om det var alt for stillesiddende for ham.
Han har taget hul på uddannelsen til serviceøkonom og i anden omgang uddannelsen til pædagog.
”Jeg er god til børn, men det blev for fluffy”.
18-web_truck_

Struktur, ja tak

Men i april 2024 har Morten sporet sig ind på noget helt andet: Uddannelsen til lager- og logistikoperatør. Det matcher perfekt hans forkærlighed for systemer, struktur og fokus.
”Det er så synligt, så målbart, hvad man når. Og har man en virkelig træls dag, kan man stadig gå ind og gøre et stykke arbejde.”
17-web_truck_

Plads til en dårlig dag

Hos AMU Nordjylland går Morten i gang med et grundforløb 2 specielt tilrettelagt for elever med diagnoser. Det strækker sig over 30 uger i stedet for de sædvanlige 20, så der er plads til at have både gode og dårlige dage.
”Kortene er lagt på bordet helt fra præsentationen. Alle ved, hvilke diagnoser alle har. Det har givet en ro - man kan være sig selv på helt anden måde,” forklarer Morten.
15-web_truck_

Læreplads i hus

Knap halvdelen af GF2+-holdet har indtil videre fundet læreplads. Også Morten, der er kommet i lære hos Dan Cake A/S i Give.
” Det har været en kamp at finde den hylde, jeg finder mig tilpas i. Som ung har man store drømme, og store armbevægelser – for mig er det bare vigtigt at finde det rigtige. Noget, man har lyst til stå at op til, selv om det er mørkt og koldt. Noget man så stadig synes det er rart at være i. ”

Fremtidsdrømmen

”Jeg tror, det er rart at have et ordentligt kendskab fra lager, før man læser videre. Men på sigt drømmer jeg om at læse til lagerdisponent.”

Noget for dig?

31. marts 2025 starter næste hold grundforløb2+.

29. januar kl.10-11 holder AMU Nordjylland informationsmøde om forløbet.