Toggle navigation

God transportdag

12. september 2024
Transportdagen_2024_11

"Værs'go, det er den vej, hvis du vil prøve at køre bus eller lastbil, og den vej vej til gratis hotdogs. "

En veloplagt uddannelseschef for transport og logistik hos AMU Nordjylland, Eva Bach Christiansen, bød velkommen til Transportdagen 2024 på Køretekniske Anlæg i Nørresundby.

Så hinanden an
Her dannede nyvaskede køretøjer og blå himmel den perfekte ramme, da arbejdsgivere, ledige og mulige kommende lærlinge mødtes for at sparke dæk og se hinanden an.
Nordjyske transport- og logistikvirksomheder havde sørget for, at der var masser af flotte køretøjer at se på dagen igennem.
Slamsugerfirmaet FKSSlamson A/S var repræsenteret af en skinnende rød Scania, hvor to rotter (tøjdyr!) i forruden indikerede firmaets branche. 

Mangel på lærlinge
"Vi mangler lærlinge. Og vi har afdelinger over hele landet", fortalte firmaets nordjyske regionsleder, Lars Fuglsang.
Budskabet om, at der er plads til flere i transportbranchen blev bragt videre til resten af Nordjylland, da både P4 Nordjylland og TV2 Nord kom forbi.