Toggle navigation

Elever budt velkommen med skævbider

16. januar 2023
Elektrofagtekniker_gruppe2NY

For første gang nogensinde tilbyder AMU Nordjylland grundforløb 2 til elektronikfagtekniker.  
Det blev selvfølgelig markeret med fagrelevante remedier, da det første hold elever mødte op på skolen: Ledninger og skævbider i stedet for den traditionelle røde snor, der klippes med en saks.
Uddannelseschef Poul Juul bød velkommen.
”I er på vej ind i en rigtig fin uddannelse. Der mangler i stor stil faglærte i branchen. I skal ud at stemme dørklokker for at få en læreplads, men lige nu er der rigtig gode chancer for at få en.”
Eleverne fik hilst på Michael Fast, læreplads- og virksomhedskonsulent hos AMU Nordjyllands samarbejdsskole Mercantec, Peter Baade Andersen, konsulent for Elektronik og teknologi, og afdelingschef for Elektronik, Henrik M. Møller. 
Sidstnævnte førte bidetangen, og til højre for ham ses Peter Baade Andersen.
Læs mere om det nye uddannelsestilbud her