Industrioperatør
I samarbejde med TECHCOLLEGE tilbyder AMU Nordjylland uddannelsen til industrioperatør.
- En uddannelse for dig, der vil arbejde med maskiner, produktion og anlæg.
Opstart på grundforløb og hovedforløb
Herefter tager du 2. og 3. hovedforløb hos AMU Nordjylland.
Grundforløb 2:
8. april 2024 – 6. juni 2024
1. hovedforløb:
19.02.24 – 04.04.24
2. hovedforløb:
05.08.24 – 13.09.24
3. hovedforløb:
04.11.24 – 13.12.24
Vi tager forbehold for ændringer.
Om arbejdet som industrioperatør
Som industrioperatør arbejder du med driftsopgaver i en industriproduktion. Opgaverne omfatter fx:
- Betjening og overvågning af computerstyrede produktionsanlæg.
- Kvalitetstjek af produkter.
- Mindre reparationer og vedligehold af maskiner.
- Sikkerhed i produktionen.
- Optimering af produktionen.
- Planlægning af produktionsopgaver i samarbejde med kolleger.
- Overvågning energiforbrug og miljøbelastning.
Hvor kan jeg få arbejde?
Mange forskellige virksomheder har brug for industrioperatører, så du kan arbejde med fx:
- Fødevarer
- Træ
- Medicin
- Jern og metal
- Elektronik
- Emballage
- Genvinding
- Serviceområdet
- Forsyningssektoren
Gode jobmuligheder
Der er stor efterspørgsel på industrioperatører, og om få år kommer der til at mangle op mod 24.000 faglærte i dansk industri. 99% af alle industrioperatører er i job.
Uddannelsen giver særligt gode muligheder for at få en læreplads og et job efter endt uddannelse.