Toggle navigation

Om AMU-kurser

collage_indhold_til_strategi_rammebetingelser_718x

Er du ledig, trænger du til et jobskifte eller bare til at blive fagligt klogere? Så dyk ned i vores mange kursus-tilbud og find det, der passer dig. Vi er i tæt dialog med virksomheder, faglige organisationer, samt øvrige kommunale og regionale samarbejdspartnere for at have de helt rigtige kurser på hylderne.

 Vores kurser er skræddersyet til at opfylde dit behov. Om du så vil tage skridtet fra ufaglært til faglært, oplæres indenfor nye arbejdsområder eller måske helt skifte branche.

Alsidigt uddannelsesudbud

Vi tilbyder uddannelse inden for fagområderne:

Vi tager afsæt i dine kvalifikationer

Hos AMU Nordjylland behøver du ikke at få undervisning i det, du allerede kan.
Vi kan hjælpe dig med at vurdere dine kompetencer og give dig en uddannelsesplan, der passer til dig og virksomhedernes behov. 

Se mere her.

Vi tilpasser os virksomhedernes behov

Vores uddannelsestilbud er fleksible.

Hvis din virksomhed ønsker det, kan der efter aftale etableres undervisning aften eller weekend. Undervisningen kan også gennemføres ude på arbejdspladsen.

Du har mulighed for at blive indkvarteret under kurset

Som kursist på et AMU-kursus har du mulighed for at modtage kost og logi, hvis du har mere end 120 km fra bopælen til uddannelsesstedet og retur.

Kontakt vores kursusadministration

  • Hvis du er kursist på Sandmoseskolen v/Brovst, har du mulighed for at overnatte på vores hyggelige skolehjem der.
  • Kursister på én af skolens andre adresser tilbydes logi på ét af byens indkvarteringssteder. 

Har du mistet dit AMU-bevis?

Hvis du har været på AMU-kursus hos os, eller gennemført uddannelse på en anden skole, kan du finde dine AMU-beviser på https://www.minkompetencemappe.dk/ 

 

Vi hjælper dig videre


Kontakt os på telefon 9633 2211 eller aalborg@amunordjylland.dk 

– vi er altid parate til at tage en snak om mulighederne for at give dine kompetencer et løft.
Alle kan deltage på et AMU-kursus. Men hvis du er i AMU-målgruppen, er deltagerbetalingen lav og din arbejdsplads kan modtage løntabsgodtgørelse (VEU) for den tid, du er væk fra dit arbejde.

Du er i AMU-målgruppen, hvis du:
  • Er ufaglært. Du arbejder ufaglært og er uden uddannelse.
  • Er faglært. Du har en praktisk uddannelse/erhvervsuddannelse.
  • Er ledig. (Kan du få kurset gennem din a-kasse, er kurset gratis for dig. Tal med din a-kasse inden du tilmelder dig.)
  • Har en videregående uddannelse, som du ikke har brugt de sidste fem år.
Du er ikke i AMU-målgruppen, hvis du:
  • Har en nyere videregående uddannelse (inden for de seneste fem år.) Så kan du godt deltage på AMU-kurser, men til en anden pris.
Deltagerbetaling for AMU-kursus: Kr. 134,- pr. dag.
Tillægspris: 140 kroner pr. dag.

Virksomheder kan søge VEU løntabsgodtgørelse: Kr. 911,01 kroner pr. dag. (i 2023)