Toggle navigation

Debat: Gode råd til ministeren

5. september 2019
Peter_Thomsen_bygge_anl__gshal_3__0118(1)

I dag arbejder op imod 600.000 danskere som ufaglært. Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt, og har man ikke de rette færdigheder, risikerer man at ryge ud af arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har netop offentliggjort, at han vil bruge 100 millioner kroner på ufaglærte og lavtlønnede. En god begyndelse, mener forstander og direktører ved landets fire AMU-skoler – men de ved også, at det ikke er alle danskere, som fristes af at skulle tilbage til skolen for at blive opkvalificeret. Derfor kommer de nu med et forslag til en målrettet indsats, som kan være med til at sikre, at så mange som muligt bliver opkvalificeret – og dermed står mere sikkert på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Forslaget omfatter følgende fem indsatsområder:
  • Genoplivning af jobrotation.
  • Støtte til virksomhedsopsøgende arbejde.
  • Fokus på at få jobcentre til i højere grad at benytte AMU-kurser til ledige ufaglærte.
  • Støtte uddannelsescoaching og målrettede vejledningsforløb.
  • Bedre økonomi for ufaglærte der vil opkvalificeres.