AMU Nordjylland søger: Special Pædagogisk Støttelærer (SPS)

8. Oct 2018

Brænder du for at skabe forandringer med elever, der har en psykisk funktionsnedsættelse, så de kan gennemføre en uddannelse. Og er du interesseret i at arbejde på deltid?

Som Special Pædagogisk Støttelærer er du medansvarlig for, at elever med ordblindhed eller psykiske diagnoser fastholdes og gennemfører det uddannelsesforløb de er i gang med. Du, eleven og faglæreren samarbejder tæt omkring, hvor og hvordan hjælpen bedst sættes ind. Det kan f.eks. være hjælp til at strukturere faglige opgaver, fastholde elevens fokus i undervisningen, eller hjælp til strategier for at elevens daglige undervisning giver større læringsudbytte.

SPS header

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOMRÅDER ER:
• Afvikling af støttetimer på vores skole på Sofievej i Aalborg eller på Sandmoseskolen v/Brovst.
• Udarbejdelse af undervisningsstrategi i samarbejde med SPS-Koordinatoren og Teamet
• Samarbejde med relevante aktører omkring eleven; eksempelvis faglærere, forældre, mentorer m.fl.
• Afrapportering af den afviklede SPS og genansøgninger om støttetimer til eleven

VI FORVENTER AT DU:
• Har erfaring i at arbejde med forskellige former for fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser
• Er struktureret og velformuleret på dansk i skrift og tale
• Besidder stor selvstændighed, engagement og vilje til at tage ansvar og handle
• Er ærlig og åben – også når du bliver personligt udfordret
• Kan skabe tillidsvækkende relationer og er empatisk over for målgruppen og deres behov
• Har egen bil, samt telefon og er villig til at bruge dem i jobbet
• Er interesseret i kun at arbejde på deltid

VI TILBYDER DIG:
• En dynamisk arbejdsplads med højt til loftet
• Stor frihed under ansvar og medindflydelse på din hverdag
• Meningsfyldt arbejde, hvor du kommer til at gøre en stor forskel for vore elever
• Aflønning på ca.175 kr/time, som timelærer uden forberedelse
• Timetallet varierer imellem 5-25 timer/uge og aftales løbende med dig – fuld tid kan ikke tilbydes.

ANSØGNINGSFRIST:
• Onsdag d. 24/10 kl. 12 til: mlai@amunordjylland.dk
• Samtaler forventes afholdt d. 30 & 31/10

Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt: mlai@amunordjylland.dk

Mads Laier, SPS-Koordinator
Tlf. 9633 2204
Mail: mlai@amunordjylland.dk


Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 96 33 22 11

Mandag til torsdag 07:45 - 15:20
Fredag  07:45 - 15:00

AMU Nordjylland, Aalborg
Sofievej 61,
9000 Aalborg
aalborg@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 22 11

AMU Nordjylland, Sandmoseskolen
Sandmosevej 486
9460 Brovst
sandmosen@amunordjylland.dk
Tlf.: 96 33 26 26