Toggle navigation

Nye muligheder hos AMU Nordjylland: ELEKTRONIKFAGTEKNIKER

9. november 2022
20221109_095805_Gruppe_m_RAVI

Vi har i dag afholdt informationsmøde om vores nye grundforløb 2 til erhvervsuddannelsen til elektronikfagtekniker, der har opstart. 16. januar 2023. Elektronikvirksomheder mangler nemlig arbejdskraft, og der er gode karrieremuligheder!

Mai Østergaard Mikkelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bød de fremmødte velkommen. 
Vi udbyder uddannelsen i samarbejde med Mercantec - Karrierecenter Midt - og lærepladskonsulent Michael Fast derfra gav en god introduktion til uddannelsen. 
Vores uddannelseschef på området, Poul Juul fortalte bl.a. om elektronikbranchen i Nordjylland.
Fra branchen havde vi interessant besøg af RAVI Electronics og begge indehavere Karsten Viborg og Esben Randers. Karsten fortalte om virksomheden og elektronikfagteknikers arbejde hos dem. De havde også medbragt eksempler på produkter, så det blev mere håndgribeligt.
 
Mødet sluttede af med, at faglærer Peter Baade Andersen viste rundt i undervisningslokalerne. Her var bl.a. en meget interesseret Stella, der har taget grundforløbet som elektriker, men som pga manglende læreplads kigger i denne nye retning.

Vi håber virkelig, at dette tiltag bliver til god gavn for både elever/kommende medarbejdere og virksomheder.  

På billedet fra venstre: Esben Randers, RAVI, Henrik Møller, AMU Nordjylland, Peter Baade Andersen, AMU Nordjylland, Karsten Viborg, RAVI, Poul Juul, AMU Nordjylland.