Toggle navigation

Godt gået! Topnøglesæt og læreplads til Emmelie, godschauffør-elev

18. august 2021

Emmelie Wallentin Carlsen, 18 år og fra Løkken, har afsluttet grundforløbet inden for Transport hos AMU Nordjylland – uden en eneste dags fravær! 👍😀

Og det kører for Emmelie, der er godt i gang med hovedforløbet på uddannelsen til godschauffør hos Vendelbo Spedition A/S i Hjørring. Her kører hun med stykgods i både Danmark og udlandet.

Drømmen om at køre lastbil ligger i blodet for Emmelie, da begge hendes forældre har kørt lastbil.
Hun fik kørekort til forvogn (kategori C) allerede som 17-årig. Hun kan nu som 18-årig også køre med hænger, har EU-bevis og er netop nu ved at tage bevis til at køre med Farligt gods.

Som belønning for "Nul fravær + læreplads”, har hun af faglærer Thomas Siggaard Skall fået overrakt et lækkert topnøglesæt fra AMU Nordjylland.

Tillykke og held og lykke med den resterende del af uddannelsen til godschauffør, Emmelie! :-)
 
Drømmer du også om at køre lastbil?
Så vær med, når vi har opstart på uddannelsen mandag d. 25. oktober 2021.
 Læs mere om hvordan du bliver godschauffør.
#godschauffør #amunordjylland #erhvervsuddannelse #dindrømditvalg