Toggle navigation

Godt gået! Topnøglesæt og læreplads til Mathias, lageroperatørelev

7. maj 2021
Mathias_Schunck_lager_topn__gles__t__eb

Mathias Schunck, 21 år og fra Frederikshavn, afsluttede grundforløbet inden for Lager og logistik hos AMU Nordjylland – uden en eneste dags fravær! 👍😀

Mathias er godt i gang med hovedforløbet på uddannelsen til lageroperatør hos AAG - Aalborg Gummivarefabrik A/S. Her udfører han afvekslende opgaver på lageret.

Som belønning for indsatsen, har han af faglærer Peter Nielsen fået overrakt et lækkert topnøglesæt fra AMU Nordjylland.

- Tillykke og held og lykke med den resterende del af uddannelsen til lageroperatør, Mathias!

"Nul fravær + læreplads = topnøglesæt" er et initiativ mod fravær, som faglærerne på grundforløbet for Lager og transport har taget.

Drømmer du også om at arbejde på lager?
Så vær med, når vi har opstart på uddannelsen mandag d. 16. august 2021.

#lageroperatør #amunordjylland #erhvervsuddannelse #aalborggummivarefabrik