Toggle navigation

Almen fødevarehygiejne kører igen som fjernundervisning - Lene fik ny viden til jobbet i kantinen hjemmefra

20. januar 2021
iStock_536670912_Madvarer_p___k__l__eb

Hos AMU Nordjylland tilbyder vi vores populære kursus inden for køkkenområdet "Almen fødevarehygiejne" som fjernundervisning.
Og vi må sige, at emnet er mere aktuelt end nogenside, nu hvor vi alle har fokus på at undgå smitte.
 

Lene B. Sørensen fra Aalborg Handelsskole var på vores 3-dages kursus under nedlukningen i foråret.

Hun arbejder i kantinen, hvor arbejdsområderne er daglig kassefunktion, opvask, mødeforplejning og forefaldende arbejde i køkkenet.
Lene brugte hjemsendelsen i foråret pga corona-lukket, til at tage uddannelse, så hun var klar til opstart igen.

Lene udtaler om kurset:

"Jeg synes, at det er ret spændende det her. Der er så mange af de ting, jeg har fået ”besked” på, at sådan gør man det – der giver så meget mere mening nu... Jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor der ikke længere er lovkrav om et hygiejnekursus.

Det er skønt at lære noget nyt og nyttigt. Jeg kommer tilbage på arbejde med helt nye briller på og større forståelse for det, der foregår i køkkenet."

Under kurset har Lene løbende været i god dialog med faglærer Astrid Fredsted. 

 
 

Tag kurset hjemmefra - sådan foregår det:

Nu har du mulighed for at tage kurset hjemmefra, når det passer dig.
Vi har løbende opstart.


Kontakt Susan Nissen på tlf. 9633 2229 for tilmelding.
Almen fødevarehygiejne som fjernundervisning.

Astrid Fredsted, faglærer, guider dig godt igennem, mens du er på kursus hjemmefra og fortæller:

"Når du tilmelder dig, sender jeg et velkomstbrev ud med alle relevante informationer inden kursus opstart.
Kurset foregår via E-mail.

Der er træffetid på mit mobilnummer, hvor man kan ringe, hvis der er noget man gerne lige vil spørge om/er i tvivl om - og jeg kan kontaktes på mail hele dagen.

Kurset består af læsestof og opgaver, som skal løses. Der vil være små YouTube-film, der understøtter undervisningen."

Kurset afsluttes med en test, som skal bestås.
Herefter får du dit kursusbevis tilsendt.