Toggle navigation

Godt gået: Mathias opnår topnøglesæt og læreplads som godschauffør

6. marts 2020
Mathias_N__rholm_Jensen

Mathias Nørholm Jensen, 18 år og fra Stenild har afsluttet grundforløbet inden for Transport hos AMU Nordjylland – uden en eneste dags fravær! 🚛👍

Og han er godt i gang på lærepladsen som godschauffør hos Gunnar Nielsen A/S.
Mathias er den første godschauffør-elev hos entreprenør-virksomheden, som så en fordel i også at have en elev inden for dette område. 

Som belønning for indsatsen "Nulfravær + læreplads" har han af faglærer Helge Langballe fået overrakt et lækkert topnøglesæt fra AMU Nordjylland. - Tillykke og held og lykke med den resterende del af uddannelsen til godschauffør, Mathias!

Dette er et initiativ mod fravær, som faglærerne på grundforløbet for Lager og transport har taget.

Drømmer du også om at blive godschauffør?
Du kan lige nå at komme med, når vi starter op på uddannelsen på mandag d. 16. marts 2020.

Læs mere om uddannelsen her