Toggle navigation

AMU Nordjyllands bestyrelse har taget ny uddannelse

11. juni 2019
DSC_4287_Bestyrelsen_p___uddannelse

Kravet til bestyrelsesarbejdet stiger, og i den erkendelse har samtlige medlemmer af AMU Nordjyllands bestyrelse valgt at lade sig uddanne. De har deltaget i et fælles forløb på i alt seks dage med kyndig undervisning af konsulent Lars Kappel.

- Som bestyrelse har vi haft et fantastisk spændende forløb med Lars Kappel – et forløb, hvor vi har modtaget både relevant og inspirerende undervisning, og som uden tvivl har rustet os til det fremadrettede bestyrelsesarbejde. Det er en stor glæde for mig som formand for bestyrelsen hos AMU Nordjylland, at hele bestyrelsen har bakket op og taget uddannelsen sammen. Samtidig har det været en stor fornøjelse at samarbejde med Lars Kappel, som har sørget for et fantastisk forløb målrettet vores behov. Jeg glæder mig til at se hvilke nye højder, som vi i fællesskab kan tage arbejdet i AMU Nordjyllands bestyrelse, fortæller bestyrelsesformand Mogens Pedersen.