Godschauffør

Næste optag på grundforløb 2:

Mandag den 21. oktober 2019

>> Tilmeld dig på optagelse.dk

Gode jobmuligheder

Der er stor efterspørgsel på godschauffører!

Vejgodstransportuddannelsen – heriblandt godschaufføruddannelsen – er på Undervisningsministeriets liste over fordelsuddannelser. Listen indeholder de fagområder, hvor der er særligt gode muligheder for at få en læreplads og et job efter endt uddannelse.

Hvad laver en godschauffør?

Som godschauffør er dig, der står for at læsse og fragte gods. Derudover er du virksomhedens ansigt udadtil og et vigtigt led i logistikkæden. Når du kører ud med kundens varer, er du ofte det sidste kontaktpunkt for kunden med din virksomhed.

Dit arbejde består af mange former for godstransport, og dine arbejdsopgaver kan variere meget, men fælles for dem er, at du har frihed under ansvar, da du selv planlægger din dag.

Ud over at læsse og fragte gods består dit arbejde også i at:

  • Yde god kundeservice.
  • Samarbejde med kolleger og kunder fra forskellige brancher.
  • Planlægge din egen arbejdsdag med rute- og læsseplaner.
  • Benytte nyeste teknologi for lastbiler, kraner og andet udstyr.
  • Udregne vægtfordeling og udføre lastsikring efter gældende regler.
  • Håndtere forskellige typer af stykgods, fx temperaturfølsomt gods og farligt gods.

Under uddannelsen får du kørekort og certifikat til

  • Lastbil, kategori C
  • Vogntog, kategori C/E
  • Lastbilmonteret kran til og med 30 tonsmeter
  • Gaffeltruck
  • Transport af farligt gods (ADR).

Længden på din uddannelse kan variere

Flere faktorer spiller ind i opbygningen og længden af din uddannelse. Dit uddannelsesforløb skræddersyes efter dig og dine erfaringer, og her spiller det ind, om du fx:

  • er over eller under 25 år.
  • har mere end to års relevant erhvervserfaring.
  • har en anden uddannelse.
  • begynder direkte efter folkeskolen eller et år efter.
  • allerede har en uddannelsesaftale med en virksomhed.
  • vælger at starte din erhvervsuddannelse gennem praktikvejen, ny mesterlære eller grundforløb.

Du kan få lavet en RKV (realkompetencevurdering) for at se, om du kan få afkortet længden på din uddannelse. Kontakt vores uddannelsessekretærer for at høre mere om dine muligheder.

Hvor kan jeg arbejde?

Du kan fx få arbejde hos vognmandsfirmaer, hos private og offentlige virksomheder eller starte din egen vognmandsforretning.

Du kan fx arbejde:

  • Hos byggefirmaer
  • Hos fragtfirmaer
  • Med entreprenørkørsel
  • Med specialtransport og modulvogntog
  • Med dyretransport
  • For institutioner.

Mød vores godschaufførelev Emma Panduro:

AMU NORDJYLLAND

Sofievej 61

9000 Aalborg

CVR: 10255384 • EAN: 5798000554382

Telefon

Mandag-torsdag: 07.45–15.20

Fredag: 07.45–15.00

+45 96 33 22 11
Vores sociale medier