AMU Nordjylland søger: Uddannelsesvejleder

Kan du give en personlige vejledning der gør at drømmeuddannelsen påbegyndes - og fuldføres?

Kan du motivere til videre- og efteruddannelse?

Kan du være håndfast og empatisk på samme tid?

Så er det dig, vi søger som vores nye uddannelsesvejleder!

Jobbet som uddannelsesvejleder på AMU Nordjylland er mangfoldigt og til tider omskifteligt.

De primære opgaver er:

  • Vejledning af grundskoleelever (brobygning) om AMU Nordjyllands uddannelser
  • Vejledning af beskæftigede/ledige om karrieremuligheder og opkvalificering gennem AMU-kurser og /eller erhvervsuddannelse
  • Fastholdelse af elever gennem samtaler/vejledning med elev, faglærer og virksomhed
  • Samtaler med elever som afgår fra skolen, så de kommer "bedst videre"
  • Gennemføre rundvisninger og deltage i uddannelsesmesser
  • Indgå i skolens vejledningsteam som består af yderligere en uddannelsesvejleder og en elevcoach.

Vi forestiller os, at du har flg. faglige kompetencer og erfaring:

  • Erfaring med uddannelsesvejledning af unge
  • Erfaring med rådgivning af ledige og/eller beskæftigede
  • Bredt kendskab til ungdomsuddannelser og specifikt kendskab til erhvervsuddannelserne
  • Relevant uddannelse, eksempelvis ”master i vejledning”, eller min. 2 års relevant erhvervserfaring fra lignede stilling.

Vi søger en person med flg. personlige kompetencer:

  • Evner at samarbejde bredt i en dynamisk organisation
  • Er empatisk, men også "håndfast" og tillidsvækkende i sin vejledning
  • Er initiativrig, udadvendt og fuld af "gåpåmod".

Stillingen har reference til AMU Nordjyllands EUD-chef Jens Hoelgaard Christensen som kan kontaktes for yderligere spørgsmål enten på 96 33 22 54 (dog først fra uge 32) eller jhch@amunordjylland.dk

Ansættelse sker iht. gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område (Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene). Stillingen indplaceres i lønramme 51, trin 1.

Er det dig? Så send en ansøgning inden den 12. august kl. 12 til job@amunordjylland.dk. Skriv venligst ”Uddannelsesvejleder” i emnet.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 34 mhp. ansættelse 1. oktober 2019.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

AMU NORDJYLLAND

Sofievej 61

9000 Aalborg

CVR: 10255384 • EAN: 5798000554382

Telefon

Mandag-torsdag: 07.45–15.20

Fredag: 07.45–15.00

+45 96 33 22 11
Vores sociale medier