Ledelse - resultatløn

Resultatlønsaftale
Bestyrelsen for AMU Nordjylland har med virkning fra den 1. august 2010 indgået en 1-årig resultatlønsaftale med skolens direktør.
I henhold til Undervisningsministeriets regler om resultatlønsaftaler er en resultatlønsaftale med skolens øverste leder obligatorisk.
Resultatlønsaftalens formål er en klar styrkelse af skolens fokusering på de fastsatte målsætninger, og resultatlønsaftalen med direktøren skal bygge på en løbende dialog mellem bestyrelsen og ledelsen om de mål, der skal være gældende for det kommende år. Nogle mål er fastsat af Undervisningsministeriet andre af skolens bestyrelsen.
Resultatlønsaftalen understøtter centrets mål og strategier, og flere indsatsområder forudsætter en længere proces, der ikke kan forventes afsluttet i kontraktperioden.
Konkret omfatter resultatlønsaftalen følgende fokusområder:

*      Fokus på virksomhedssamspil og gennemførelse af aktiviteter for medarbejdere fra virksomheder med under 20 ansatte
*      Initiativer der synliggør AMU Nordjyllands uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker centrets rolle i forhold til det omkringliggende samfund.
*      Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering
*      Mindre fravær – mindre frafald, indsats i forhold til lærere og elever
*      Effektiv institutionsdrift